Bogen handler om arkitekt Kvissop der kortvarigt, sammenlagt et halvt sekund, bliver forvandlet til en høtyv i Cornwall. Derefter drager han, med tre blå similifrugter på hovedet og som direkte konsekvens af oplevelsen som han tager som en anledning til at improvisere lidt med livet, til Beirut på jagt efter den bil fuld af penge som hans tre venner Ib, Ib og Christiansen har parkeret dybt inde i en forladt cedertræskov. Pengene er en 200 år gammel lotterigevinst som den første Ibs oldefar på grund af en fejltagelse, han forvekslede i sin tid lodsedlen med sin kone Kirsten, aldrig fik indløst. Sedlen har klæbet til familiens overtøj i fire generationer og opdages ved et tilfælde mens Kvissos tre venner bader fødderne i en omvendt paraply fyldt med granatæblesaft. Derefter ruller en enorm knap ind foran handlingen og dækker hovedpersonerne indtil de kysser den til aske hvorefter det forrygende kapitel to kan begynde. Kapitlet har cirkuleret blandt farmere i Nebraska og siderne er derfor lidt slidte men jeg fik det ud af det at de fire venner ved dets slutning genforenes i den libanesiske hovedstad og “danser fjollet igennem byen”. I kapitel tre er vi tilbage ved det føromtalte skrivebord hvor den allerede nævnte Lotte er gerådet i konflikt med østvæggen i hendes soveværelse. Væggen lytter tålmodigt og kærligt til Lottes bebrejdelser, indre udfordringer, indre problemer, indre besværligheder, hendes fantasier, drømme, forhåbninger, ønsker, økonomiske fordringer, genstandsløse angstoplevelser, vrissenhed, humørsvingninger og gamle viser. Ved slutningen af dette kapitel hører man en klapsalve efterfulgt en mikrofon der feed-backer akkompagneret af strygere. Det er Charles Dickens der er kommet hjem. Netop som hoveddøren åbnes går han udenfor igen og gemmer sig bag garagen.
