”I må gerne underholde, give den gas og dem der er gode i kontakten må gerne overstråle, men husk at knytte venskaber. Glem forbindelser. Husk venskabet.”
”Men vi troede venskabet var sådan noget med en hob af folk med det samme køn som os?”
”Det er for bøsset.”
”Er der noget galt i at være bøsse?”
”I er ikke bøsser.”
”Vi ved godt vi ikke er bøsser.”
”Hold nu kæft. Husk at optræde lidt. Læg mærke til om der er nogen bøsser i selskabet. De har nemlig styr på om de er bøsser eller ej.”
”Vi er nervøse. Vi er angste. Inde på Berlingeren står der at den kreative klasse er de 10 procent klogeste i Danmark og at de er ved at sprænge Danmark.”
”Husk, at dem der er gode i kontakten og har mod til at give noget i et selskab af så mange interessante skal have kødstykker først.”
”Mens de andre forsyner sig med ærter.”
”Netop.”
”Nu er vi ikke nervøse længere.”
”Så kom vi et stykke videre. Jeres tøj er kikset.”
”Det skal vi nok selv finde ud af din knold. Hold da kæft vi er klar. Det var noget af en kulturrepetition. Vi fandt selv ud af opførselsformlen.”
”Nej. Det gjorde I så ikke.”


