Den Anden Avis har sensationelt opsporet en person, eller, rettere, personlighed, der ikke kan lide den fysiske himmel og jeg vil nu spørge ham om han kan lide ærter.
”Nej!”
Det var da godt jeg fik ham i medierne! Her er en mand af den rette støbning der har en mening og står ved den. Alligevel kan jeg ikke dy mig for at udbryde at vi har at gøre med en sur banan:
Suresen!
”Jeg hader malerier og skriftlige fremstillinger af bål der bliver tændt med kun ét stykke brænde.”
Han er tydeligvis gået i forsvarsposition, fordi jeg anklagede ham for at være en rigtig sur gammel mand. Det er der ikke noget at sige til. Jeg kan stadig enormt godt lide ham.
Den Anden Avis har, i øvrigt, før givet spalteplads til dette emne og emnefænomen, bål der bliver tændt med kun ét stykke brænde, ja, temaet har i få, men vigtige, nøgleartikler tjent til at udbrede kendskabet til avisen.
Hvad ville du sige til hvis jeg kom hen til dig og sagde at jeg hader dig?
”Hvorfor skulle du da gøre det?”
Du har da lige sagt, at du hader våde tændstikker!
”Jeg har sagt følgende: At jeg hader billeder og skriftlige fremstillinger af bål der bliver tændt med kun ét stykke brænde.”
Han svovler når han bliver sur! Hvor er jeg glad for at jeg så nærmere på den kendthedsansøgning der lå i min mail i morges.
Velkommen til den kollektive bevidsthed, Maradjøngade!
Men ordene går tabt, idet Maradjøngade med stor energi er begyndt at pudse mine sko. Sådan gør man i hans land. Der er intet fedteri i det. Det kilder under snørebåndene.
