Ikke at have penge i slutningen af måneden når man har børn er det eneste nationaløkonomiske forhold der i grunden interesserer mig. Det handler ikke om to tudsegamle ideologier der tager en ny tur i ringen. Det handler om at vi lige om lidt har neurale netværk der kan grave penge frem. Hvordan kan det lade sig gøre? Gennem velinformerede komplekse beslutninger baseret på økonomiske data fra enkeltpersoner, stater og andre virksomheder. Det er enhver samfundsborgers pligt at vide i nøgletal hvor mange kvinder med børn der sidder lige nu, torsdag den 21. november 2019 klokken 20:04 og mangler ni poser pasta Zara med masser af dejligt tilbehør og crudité til de næste ni dage. Det vil jeg vide. Jeg kan ikke google det. Pelle Dragsted ved det måske heller ikke. Pelle, jeg har stor respekt for dig og dine tanker, men jeg kan ikke google de nøgletal. Jeg vil have De Unge Solidariske Ingeniørerer (TM) på banen. Nu. De findes ikke.
Se at komme i gang!
Designet er en flue på en hjemmeside. Man kan uploade sine økonomiske data i et Excelark og vælger i en drop-down boks hvilket universitets supercomputer man vil installere som fluehjerne. Så trykker man på Send-knappen og fluen tænker og bevæger sig derefter enten hen på ”Har ikke løsning” eller ”Har løsning”.
Hvis der sidder nogen derude vil jeg gerne sparre omkring det tekniske, eftersom jeg engang var programmør, for nuværende blogger og pasta Zara spiser med dejligt tilbehør og crudité, hører jeg gerne fra dig. Vi har, samtidig med at uligheden globalt øges, også ting der går i den rigtige retning. Jeg fastholder at vi må fokusere på økonomiske akutproblemer isoleret og selvfølgelig stemme på et solidarisk parti.
Ingen børn skal opleve fattigdom! Det skal være lovpligtigt at indberette sine økonomiske data til en maskine hvad enten man er enkeltindivid, virksomhed eller stat. De ingeniørstuderende sover i timen. Akkurat som jeg selv gjorde da jeg var helt ung. Jeg skulle lave software! Nu står jeg på en trækasse i Informations kommentarfelt og mit bælte er lavet af pap. God aften derude.