Jeg talte med Skæbnen først og dernæst med Sandheden, for lige at dobbelttjekke, i den hensigt at skrive en artikel lidt ud over det sædvanlige. Dernæst tog jeg ophold bag en busk ikke langt fra stranden på netop det sted hvor de to samlere om en kort stund ville passere hinanden, stensamleren Wijfstrand og energisamleren Gemolo. Wijfstrand ville komme med sænket blik og Gemolo med hævet blik. Det hele var parat med vandballoner og alting, men lur mig om ikke Sandheden stod oppe i klitternes aftensol og betragtede os alle tre kærligt og med stor fred.
Jeg havde gjort et alt for stort nummer ud af det. Foruden vandballonerne lå der for mine fødder: en pose bønner, to fastelavnsris, et køleelement og en rusten fjeder. Men jeg vil aldrig glemme den fjollede næse.