Home Non-categorized Nordstrandsmarakrynet vedstår slægtskab med toiletopfinder

Nordstrandsmarakrynet vedstår slægtskab med toiletopfinder

595

Et marakryn er noget mærkværdigt. Et marakryn er noget veltalende. Derfor er det sjældent vi har den situation at et marakryn åbent vedstår sig slægtskabet med noget så ordinært som en opfinder af noget der vel står et passende sted i alle huse og lejligheder over den ganske verden: toilettet.

På din slægtnings badeværelse står der fire toiletlignende anordninger som er udformet ret forskelligt, side om side. Vil du løfte sløret for deres forhistorie?

”I et moderne toilet kan vi skide: Prut!”

Ja. Det er vel egentlig rigtigt.

”I toilettet kan vi tisse: Risle!”

Med vores tissemænd og tissekoner?

”Primært med blæren vil jeg da sige. Tissemænd og tissekoner kan jo også bruges til andre ting, hø hø.”

Ja. Men det er en anden historie.

”I toilettet kan vi brække os: Ydr! I toilettet kan vi smide mindre stykker affald: Dink!”

Det du siger er i overensstemmelse med sandheden.

”Men oprindelig, altså i en kort, men ganske interessant, periode, var disse funktioner ikke samlede men derimod fordelt, spredt ud på fire ret forskellige sanitære anordninger.”

Hvad hvis man bare skulle slå en prut?

”Hvis man skulle slå en prut gjorde man det ud i luften så andre kunne lugte den.”

Hvad hvis man skulle sige et eller andet overflødigt?

”Så sagde man det bare lige ud i luften så andre kunne høre det.”

Smart!

”Det er en meget sjov og kringlet historie hvordan min fjerne slægtning, som jeg er meget stolt af, kom på den idé at slå disse fire anordninger sammen. Der var mange forhindringer i vejen. Det første min opfinderslægtning spurgte sig selv om var om afløbene fra de fire anordninger blev samlet under gulvet. Hvis de gjorde det var der nemlig et funktionelt overlap dem imellem, som kunne lede ham videre i efterforskningen. Han kunne ikke bryde gulvet op for at se efter, for det var et marmorgulv med et meget smukt billede af mig. Der var også en møtrik ude i entreen han ikke kunne få af. Sammen med en skrue var den med til at holde to knagerækker sammen. De var i forvejen monteret meget solidt på væggen og derfor ville han gerne have fat i den lille møtrik og spytte den ud i hovedet på sin fætter så den ville komme til at ramme ham mellem øjnene.”

Jeg skal bare lige have dig tilbage på sporet.

”Gør det ondt?”

Ikke det mindste. Det er bare fordi du taler om ting der ikke har direkte relevans for det spændende spørgsmål om hvordan din opfinderslægtning kom videre i efterforskningen efter svaret på det vi med en meget anvendt vending efterspørger når vi siger: Øh, hvor er toilettet?

”Så fandt han på at spørge en VVS mand.”

Hvad sagde VVS manden?

”Ikke meget.”

Ikke meget?

”Han var meget hemmelighedsfuld.”

Hvorfor?

”Han frygtede vel at blive arbejdsløs ligesom alle andre.”

Arbejdsløse frygter vel ikke at blive arbejdsløse?

”Det er min umiddelbare fornemmelse.”

Hvad skete der så?

”Der skete det at min slægtning, der selvfølgelig også var en slags marakryn, i flere år havde anvendt en opfindelse af ham selv der ligesom et armbåndsur var monteret på håndleddet. Denne opfindelse var af stor lighed med et moderne toilet, men målte kun 8 cm i højden og blev anvendt til at skylle søvn fra øjenkrogen direkte ud i hans eget blodomløb så han fik ticks når han gik i biografen.”

Det er som om du kommer væk fra emnet.

”Er det din fornemmelse?”

Det er min fornemmelse. Ja.

”Ok.”

Men fortsæt endelig. Jeg er spændt på hvad denne opkvikkende historie videre bringer af videnskabelige fakta og ikke mindst hvor vi ender.

”Jamen resten er netop historie. Ved at inspicere sin øjenkrogsopfindelse var vejen banet og toilettet opfundet.”

Blev toiletter ikke enormt populære lige efter at de var opfundet?

”Det er ikke rigtigt at sige at de var moderne.”

Ikke moderne som tøj kan være det?

”Ikke moderne som tøj kan være det.”

Hvordan kan det være at din slægtning ikke fandt på andre ting i løbet af sin tid som opfinder?

”Han satte større pris på den lettelse vi oplever når vi har besøger det lille hus end vi andre. Når han sad derude tænkte han på alle de andre mennesker over den ganske klode der befandt sig i samme situation som ham, må du tænke på.”

Jeg har ikke meget lyst til at tænke på det, men eftersom jeg må, er der vel ingen anden udvej end at indrømme at der lige nu mens vi taler sammen, er temmelig mange der besøger badeværelset med det formål som du antyder.

Previous articleBrando Dalfrøcies: Dyr, jeg kan anbefale
Next articleEkvar Pirrensett: Alle Peter Pans masker er blevet våde
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.