Home Non-categorized Ny bog: Frede Hærgeskam: Fascinationen – dansegulvets varmblodige fætter

Ny bog: Frede Hærgeskam: Fascinationen – dansegulvets varmblodige fætter

720

»I dansen har du en mand og en kvinde. En mand der danser godt og en kvinde der danser mindre godt. Det er det jeg i bogen kalder dansesituationen. Det kan også være en kvinde der danser godt og en mand der måske ikke har grundtrinene helt på plads fra danseskolen. Det er det jeg i bogen kalder situationsdansen. Hvis både mand og kvinde danser godt har vi med begrebet dansedansen at gøre. Og i modsatte fald, hvis begge danser dårligt, har vi situationssituationen. Det er kun i bogen jeg interesserer mig for situationssituationen. I øvrigt interesserer den mig ikke meget. Men der opstod en del interesse fordi min forlægger sagde ved du hvad, læg alt hvad du i øvrigt arbejder med af dansesituationer, situationsdans og hvad det ellers hedder til side og skriv om situationssituationen. Læserne skal have noget at tænke over. Situationssituationen minder nemlig mig personligt om virkeligheden. På den måde kan du give læseren virkeligheden og vi kan begge få en fed check hver måned de næste mange mange år.«

Previous article»Umoralsk dyr« viste sig at være et menneske
Next articleFotograf portrætterer kujoner sammen med en enkelt modig
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.