Home Non-categorized Ny bog: Hubert Skytte

Ny bog: Hubert Skytte

1089

Et kæmpestort lod falder ned på den i forvejen hårdt prøvede kriminalbetjent Hubert Skytte. Sådan ser det ud fra beskueren, en person der er blevet betalt for at medvirke i denne tossede bog. Men på en eller anden latterlig måde, dvs. ved at hvirvle rundt med sin i forvejen ret grå, hemmelighedsfulde og relativt vellugtende overfrakke lykkes det ham at undvige. Det viser sig siden, dvs. da han når hjem, at der ligger et stykke kanelbark i hans midterskilning. Hvem har lagt det der? Hvad er motivet? Han spørger druefruen, men hun siger bare “kammer”. Dernæst eksploderer hendes to øverste fortænder og Hubert Skytte kan bevæge sig ind i munden og ud af munden. Uset. Vel ankommet med DSB til Bredebro tænker han for første gang, den klummermiks, på ordet “kammer”. Det er hans sjette sans Ringo Starr Effi, legekammeraten Albert, der ledsager ham igennem tykt og mange slibrige eventyr af en åbentlys homoseksuel karakter, og hans underbevidsthed Gorm den Ikke Særligt Kloge der rådgiver ham. De tre intellektuelle kompagnoner må sætte et skilt op i Bredebro før denne almindelige, bøllelignende klaphat fatter at kammer er det afgørende spor. Druefruens tip var ægte nok og Ringo Starr Effi, Albert og Gorm den Ikke Særligt Kloge klapper i hænderne da Hubert Skytte vender sig om i beg og forstår at meningen ikke er kammer men kammerat. Druefruens fortænder eksploderede bare før hun fik udtalt hele ordet. Tilbage med DSB til København. Simpelthen en rigtig god fortælling. Slutningen sælges separat som en selvstændig bog til halv pris i samarbejde med Den Anden Avis.

Previous articleMorsom idé til et tvshowindslag
Next articleIngrid Tabasco: Tiblisi-Paradjólet
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)