Lad det være sagt med det samme: Med denne bog er min personlige grænse for gastronomisk fornyelse, nyskabelse og afsøgning af nye territorier for eksperimentel madlavning nået. Første kapitel, betitlet “Peber der står i luften der hvor bøffen skulle have været”, lægger stilen, hvorfor det ikke er nogen overraskelse at andet kapitel hedder “æggemaden uden dild, og hvorfor jeg blev udenrigsminister og fisker”. Det med udenrigsminister og fisker er tydeligvis løgn, for at dømme efter påklædningen på fotografiet bag på omslaget er forfatteren tydeligvis økonomiminister og stadsgartner i Hobro. I tredje kapitel er der fart på. Vi når lige akkurat at se et peberkorn før kapitlet slutter og det underlige kapitel fire starter. Kapitel fire hedder “så er der aftensmad” og består af karsefrø, en lampe der blinker hemmelighedsfuldt i tusmørket og en ligusterhæk.
