Krølle Sikkisit, jeg vil bede dig læse op af dit seneste digt.
”Ja. Ahem…
I luften glitrer et par bakkenbarter.
De er blevet skudt ud af en kanon.
Fersken.
Sådan.”
Det kunne jeg tonse godt lide.
”Tak.”
Jeg var næsten mest vild med det sidste ord: Fersken.
”Tak.”
Jeg ville næsten ønske at digtet kun bestod af det ene ord.
”Jamen så ville jeg ikke få den sødme frem i den fersken der er tale om.”
Nej. Øh… Hvilken fersken er der tale om?
