Der var kaffe i krusene og det var hjemme hos mig. Jeg kastede terningerne og min spillebrik, en lille person med udslukte øjne og et langt friskere ansigt der kunne vippes ned, landede på spørgsmålstegnet. Det betød at jeg måtte trække et kort fra den orange bunke. Selve kortene var blå.
“Hvis du netop nu har det psykisk godt får du din egen spilleplade at bevæge dig rundt på.”
Det grinede vi meget af.
Nu var det min kammerat Niels Christian Beethoven der kastede terningerne. Også han landede på spørgsmålstegnet.
“Du får det psykisk skidt da du forlader Rådhuspladsen hvor dine to veninder står og surmuler med næsen nede i telefonerne.”
Vi lo højt.
Desværre landede Brando Dalfrøcies i midterfeltet allerede i første slag og det betød at spillet var slut. Røde korn faldt ned fra loftet.
Alt i alt blev vi rystet meget godt sammen, hvilket var rart. Jeg bor nemlig i en peberkværn. Vi sælger mandler mellem to og fire.
