En konstruktiv kritiker kom ridende. Vejen var skærvet, uregelmæssig og sine steder helt forsvundet. Vejen var svær for den konstruktive kritiker. Tuer og store huller. Alligevel var vejen gammel. Farbar for konstruktiv kritik igennem tiderne. Der sad den gamle mand. Den gamle mand, der i hvert fald ikke havde stemt på Trump, var et mysterium i den lille bitte by som den konstruktive kritiker var kommet frem til.
Vores by.
Det var morgen.
Det var meget tidlig morgen.
Som regel sover jeg selv på dette tidspunkt.
Jeg lå i min seng og vågnede ved hestetrampen. Jeg regnede med at det bare var en mus. Intelligens har jeg ikke så meget af, siger folk. Siden fandt jeg ud af, ved at se igennem den lille flig mellem gardinerne, at det nok var den konstruktive kritiker der var kommet på besøg for at komme med lidt konstruktiv kritik til folk her. Jeg pøsede vand fra skænken i sengen i gæsteværelset og begyndte at feje gardinerne. Uden for hørtes stemmer, derpå to skud! Jeg prøvede at regne ud hvad der var sket, men min intelligens rakte ikke. Jeg fandt ikke engang ud af hvad der var sket.
Jeg gik ind i biblioteket. Rådvild. Alle de bøger.
Jeg måtte starte fra begyndelsen, hvis jeg ville finde meningen med denne dag.
Virkeligheden kunne være så hæsblæsende. Jeg havde engang set det skrækkelige syn af en mand der var blevet spist af en fisk.
Forsigtigt tog jeg et stykke papir frem.
Det brækkede.
Jeg tog et nyt stykke papir.
Det brækkede.
Gad vide, hvad den konstruktive kritiker ville sige hvis han så mig her mellem alle papirstumperne. I et tudsegammelt bibliotek. Velholdt. Med et par flotte bryster som gjorde mig liderlig og fuld af kærlighed som ingen rigtig kunne fatte. Jeg gik på knæene et par gange rundt om skrivebordet mens jeg tænkte på min hustrus søde mandekollega som simpelthen sad to bænke foran os i Vor Frue Kirke i København. Der sad han og det var som om jeg ikke kunne få tingene til at passe. Det var som om min menneskekundskab blev gjort til skamme og jeg sad som en savlende baby og kiggede på manden dengang i Vor Frue.
Nu følte jeg samme forlegenhed.
Hvad var der sket.
Jeg dansede, svingede rundt med armene strakt ud fra kroppen og bed efter de kugler der hang ned fra loftet til det samme formål.
Jeg dumpede ned i stolen og betragtede den vandrette linje med toppen af mine yndlingsfaneblade på skærmen. GMail. The Other Newspapers redigeringstilstand. The Other Newspaper. Pixabay til at hente billeder til The Other Newspaper. Listen over aktive danske litteraturblogs. Avisen Informations netudgave. Jeg foldede underlæben mellem højre hånds tommel- og pegefinger og tænkte.
Hændelsen med den tiltalende mand fik mig til at tænke med en mærkelig ukendt koneskærlighedtilandremændrespekt som optog mig og jeg følte mig rodet.
Jeg føler mig ofte rodet.
Opflammer.
Rodet.
Det er den tredje største sorg jeg således oplever, sorgen over ikke at kunne skille tingene ad.
På grund af den tredje største sorg bringer det mig glæde at adskille de fem grundsorger der henhører til den menneskelige eksistens. Deres mystiske forhold til glæden.
Der var stille ude fra gaden.
