Home Non-categorized “Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget...

“Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget af ret privat karakter…?”

776

»Jeg måtte som historiker og i kraft af min væren historiker droppe historiefaget fordi jeg forsøgte og havde sat mig for at få et overblik over den samlede og individuelle dygtighed hos Christian den fjerdes børn.«

Var du ikke andre ting?

»Jeg var korsvej.«

Det kan man ikke bruge til så meget.

»Man kan i hvert fald ikke tjene penge på det.«

For at opsummere noget der allerede fremstår i kortform og derfor ikke behøver at blive opsummeret: De var dygtige de børb. Børn, undskyld.

»De var brand dygtige.«

De var i hvert fald gode til at beslutte sig?

»Lige præcis. Haha. Du ved næsten lige så meget om Christian den fjerde som mig.«

De var vel også gode til det man gør før man som et klogt menneske beslutter sig?

»Tænke?«

Jeg tænker på dem der ligesom overvejer mulighederne?

»Jeg tænker præcis på de samme.«

Hvor er det et fascinerende interview vi er ved at lave.

»Vi behøver næsten ikke at tænke.«

Det flyder fra os.

»Men jeg lærer kort og godt Christian den fjerde at kende. Tilsidst kendte jeg ham så godt at jeg nærmest stod over for ham.«

Ok. Det. Lyder så lidt eerie.

»Det er netop det det gør. Denne modsætningsfulde, mægtige, mimrende monark.«

Du læser dernæst om hans børn og et af dem er Corfitz Ulfeldt.

»Nej. Corfitz Ulfeldt bliver gift med en af kongens døtre og bliver senere en af danmarkshistoriens største landsforræddere.«

Nej. Corfitz var kong Christian den fjerdes lovformelige søn.

»Nej det var han så ikke. Husk på jeg har studeret emnet. Det er derfor jeg medvirker i dit interview.«

Haha. Nå ja. Det har du ret i. Det glemte jeg. Men hvor langt kommer du med studierne af Christian den fjerdes børn før deres beslutsomme målrettethed tager pippet fra dig?

»Jeg læser en sætning der er en kilometer lang om ham der hedder Gustav. Sætningen ligger på daværende tidspunkt som en papirstrimmel langs en landevej.«

Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget af ret privat karakter.

»Ja. Jeg boller.«

Lige nu?

»Nej.«

Nå. Jeg synes du pillede ved dine tasker.

»Slet ikke. Jeg pillede bare ved mine kønsdele.«

Det var også det jeg mente.

Previous article»Hør engang. De her Den Lille Prins agtige samtaler keder mig ærlig talt. De kan trække ud i det uendelige.«
Next articleMoralsk fyrtårn får flot fjerdeplads i knipsekonkurrence
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.