“Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget af ret privat karakter…?”

»Jeg måtte som historiker og i kraft af min væren historiker droppe historiefaget fordi jeg forsøgte og havde sat mig for at få et overblik over den samlede og individuelle dygtighed hos Christian den fjerdes børn.«

Var du ikke andre ting?

»Jeg var korsvej.«

Det kan man ikke bruge til så meget.

»Man kan i hvert fald ikke tjene penge på det.«

For at opsummere noget der allerede fremstår i kortform og derfor ikke behøver at blive opsummeret: De var dygtige de børb. Børn, undskyld.

»De var brand dygtige.«

De var i hvert fald gode til at beslutte sig?

»Lige præcis. Haha. Du ved næsten lige så meget om Christian den fjerde som mig.«

De var vel også gode til det man gør før man som et klogt menneske beslutter sig?

»Tænke?«

Jeg tænker på dem der ligesom overvejer mulighederne?

»Jeg tænker præcis på de samme.«

Hvor er det et fascinerende interview vi er ved at lave.

»Vi behøver næsten ikke at tænke.«

Det flyder fra os.

»Men jeg lærer kort og godt Christian den fjerde at kende. Tilsidst kendte jeg ham så godt at jeg nærmest stod over for ham.«

Ok. Det. Lyder så lidt eerie.

»Det er netop det det gør. Denne modsætningsfulde, mægtige, mimrende monark.«

Du læser dernæst om hans børn og et af dem er Corfitz Ulfeldt.

»Nej. Corfitz Ulfeldt bliver gift med en af kongens døtre og bliver senere en af danmarkshistoriens største landsforræddere.«

Nej. Corfitz var kong Christian den fjerdes lovformelige søn.

»Nej det var han så ikke. Husk på jeg har studeret emnet. Det er derfor jeg medvirker i dit interview.«

Haha. Nå ja. Det har du ret i. Det glemte jeg. Men hvor langt kommer du med studierne af Christian den fjerdes børn før deres beslutsomme målrettethed tager pippet fra dig?

»Jeg læser en sætning der er en kilometer lang om ham der hedder Gustav. Sætningen ligger på daværende tidspunkt som en papirstrimmel langs en landevej.«

Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget af ret privat karakter.

»Ja. Jeg boller.«

Lige nu?

»Nej.«

Nå. Jeg synes du pillede ved dine tasker.

»Slet ikke. Jeg pillede bare ved mine kønsdele.«

Det var også det jeg mente.