Der findes ikke hvide blomster
(Gammelt kinesisk ordsprog)
1.
Min gamle ven Boris troede fejlagtigt at hans flamme Merete blev til en ørn hver nat, som fløj op på en bjergtop, pudsede fjerdragten, fiskede og afventede dagens gry. Det blev skæbnesvangert for dem begge, hvad der skete var simpelthen at Merete, der dengang var helt ung, internaliserede hans mistanke, men på en uklar måde, hun kendte ikke dens ordlyd, men hun mistede efterhånden selvtilliden i forhold til at kræve sin ret overfor andre mennesker. Til sidst kunne hun intet andet stille op end ligge i sengen i det store hus i træet som hendes børn havde bygget.
Men Boris blev afsløret!
2.
Hvis der kan ske noget vidunderligt inde i et menneske ved at det bliver udsat for det rette, så kan det selv samme menneske med tiden selv skabe noget vidunderligt. Tony bildte Lisa ind at dette tidsrum, som udgør ventetiden, er 21 år. Det virkelige tal er selvfølgelig 23. Derfor kom Lisa galt afsted. Der kan nå at ske mange ting i mellemtiden. Lisa ventede 21 år. Tilsidst havde hun kun et par skøjter. Hun stod nøgen på de forbandede skøjter!
Selvfølgelig kom Tonys løgn for en dag og retfærdigheden skete fyldest.
3.
Thorbjørn antog at Sille ville være fint i stand til at få en enorm oplevelse ved at tage med ham til Malaysia, som han havde besøgt i sin pure ungdom. De havde været hinandens i 20 år og gået op og ned ad hinanden i 25. Vi skal ikke her afsløre hvad hun døde af eller hvornår, men da døden indtraf kunne Gud sagtens se at Malaysia ikke ligefrem havde indprentet sig i hendes erindring, det havde ligesom ikke være særlig FEDT at gå i vandet og på de små stier i junglen, hendes sind var ikke modtageligt overfor dette sted som Gud altså heller ikke brød sig om.
Thorbjørn blev tilgivet for sin tåbeligt uempatiske og emsige synd af den gode Gud, men Silles kærlighed til ham blev mere og mere vissen og en dag havde hun ødelagt et af lofterne i den stald hvor han boede alene. Thorbjørn var ligeglad. Han var bare en gammel krikke.
4.
Ole mærkede tillidsbruddet i forhold til Pia dybt og tilmed på en specifik dag i livet, dog lang tid efter den udløsende episode. Det fik ham ikke til at elske hende mindre, men skærpede hans interesse for satanisk programmering af mennesker. I virkelighedens verden, den der var uden for Oles lille virkelighed, kunne hun sagtens se i hans blik at hans parader var oppe. Han mærkede ikke selv sine reservationer men savnede at brænde hende på et bål. Selvfølgelig med hjælp fra den såkaldte pøbel. Oles sind var på dette tidspunkt så medtaget at han måtte dosere sin store kærlighed ved hjælp af enorme trækasser. Flere mænd arbejdede på havnen.
Der var ingen der vidste hvad der siden skete. Ingen vidste om de to, der engang havde været hinandens fortabte børn, ville få et langt og dejligt liv.
5.
Jan antog at Trine var overfladisk. Når han læste både klassisk og eksperimenterende litteratur paddleboardede hun. Hvor han var medlem af frivillige hjælpeorganisationer så hun Netflix. Hvor han bloggede underlige brudstykker af kortprosa piskede hun flødeskum. Men Trine havde en hemmelighed for Jan. Hver onsdag nat blev hun til en alf der strøede forventning og glæde ned i folks drømme. Denne beskæftigelse passe indlysende godt til hendes lyse hår der faldt ned om skuldrene.
– Har du givet mig denne følelse af forventning og glæde? Så kom og få et kram. Og aldrig mere opfattede Jan Trine som værende overfladisk.