Det eneste tilværelsen har lært mig er ansvar samt, det ligeså vigtige, at naive mennesker, altså mennesker der tror det bedste om andre, let bliver hidsige og dernæst urimelige og dernæst skamfulde og energiforladte og at denne hidsighed derfor hverken værner dem selv eller kærligheden mellem dem og deres aller nærmeste, samt at naiviteten er noget som er svær at ryste af sig eftersom den i aller højeste grad handler om at alle mennesker er ok.
Du har altså kun lært tre ting af tilværelsen?
Ja. Jeg er Kludder Mose.
Nej. Du er Peter Bendtsen Affkrydder. Jeg vil spørge dig om tre ting. 1. Er naive mennesker selvfede og arrogante og dermed irriterende? 2. Er der ikke andre måder at mene at alle mennesker er ok, end ved at have den naivitet dér som et fremherskende karaktertræk? 3. Er naive mennesker alt for sårbare, “for gode til denne verden”.
Mine selvopgør er og har været utrolig hæmmende men skyldes ikke selvhad. Derfor ser jeg ingen som helt grund til at holde op med at være naiv. Det gode kommer ovenfra og dets rødder er usynlige for mennesker. Jeg hylder den usamlethed, den usikkerhed og sågar den angst der er produktet. 1. Der er mange der behandler usamlede enormt grimt, som karikaturer på mennesker. 2. Der er andre måder. Hvad de er ved jeg ikke. Mennesker er meget forskellige. 3. Jeg kan kun tale for mit vedkommende. Jeg er psykisk sårbar, så jeg har en kæmpe viden om hvordan mennesker er stakkels. Det er komplet indlysende for mig at alle mennesker er stakkels.
Tak fordi du svarede på spørgsmålene.
Jamen ved du hvad man kan ikke have en principiel diskussion om de ting tilværelsen har lært én.
Du udtalte dig ellers så skråsikkert.
Jeg drillede dig.
Du holdt mig for nar.
