Home Non-categorized Peter Slettes utrolige liv

Peter Slettes utrolige liv

629

Peter Slette er om nogen arketypen på en hel masse. Men først og fremmest er han manden ved sletten og på sletten og på pletten, når han har pletmaling med ud på sletten gemt i hætten.

Slette, hvad har sletten betydet for dig, hvis du skal sige det helt kort.

Jamen den perspektivløshed der er over en slette, hvor der selvfølgelig bare er dig selv og sletten, men den har du vel hørt før…?

Dig selv og sletten har jeg ikke ordret hørt før, men jeg bilder mig ind at jeg har hørt tilsvarende vendinger som bare dig selv og den vilde, utæmmede natur.

Ja, netop. Men med en slette af så enorme dimensioner som mit ego har du jordens krumning som det eneste der skjuler de næste ting der sker på turen.

De næste ting der sker på turen har jeg næsten med sikkerhed ikke hørt før. Hvad er det for noget?

Det kan være vraget af en gammel flyvemaskine. Bare som et eksempel.

Det er vældig spændende. Bare som eksempel har jeg hørt før.

Men vraget af en ældgammel flydemaskine er da mere interessant end det der bare som eksempel.

Jo, det vil jeg også nok sige. Hov, du kom til at sige flydemaskine.

Men nu skal jeg fortælle dig mere om sletten.

Å nej. Det er så kedeligt!

Der er heller ikke så meget at fortælle. Jeg ville aldrig med ord kunne gengive hvor kedeligt der er ude på den slette.

Så man kan sige at vores samtale har åbnet dine øjne for at der er andet end sletter i verden?

Man kan sige mange ting om mine øjne.

Previous article10.000 danskere dør årligt af venlighed
Next articleIndblik: Snesøjler
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.