Som amatørlæge har han brugt en menneskealder på at forstå bøssers behov. Som professionel læge har han løjet og samlet brænde til utallige bål til glæde for mange mennesker. Gershwin Maradjøngade ser ud over den bølgende menneskemængde og læberne former sig til et smil da de mange mennesker uafhængigt af hinanden glemmer eller ser bort fra at de befinder i en hob og giver sig til at tegne krimskrams eller føle sig som folk føler på en rumstation.
Hvad er det for nogle regler du sælger?
»Er du interesseret?«
Meget. Jeg har hørt det er regler fra livet du sælger.
»Rigtigt.«
Vil du sælge mig en regel om undskyldninger, mod og venskab?
»Som rummer alle tre ting?«
Ja.
»Så går du ind på hjemmesiden og søger på tagsene undskyldninger, mod og venskab.«
Det gør jeg nu. … Der kommer jeg ind i noget helt andet end jeg tænkte på.
»Hvad tænkte du på?«
Jeg tænkte på den regel at en undskyldende attitude ikke har plads i et venskab, men derimod en ydmyg, tilbageholdende og lyttende, men også varm og ærlig.
»Hmm. Du vrøvler ganske meget.«
Gør jeg?
»Ja.«
Jeg er kommet frem i verden på at sige undskyld. Hver gang jeg har sagt undskyld har jeg nemlig ladet en prik af guld indgravere i en enorm knap af brunt ler.
»Så er du ikke kommet frem i verden. Så er du kommet frem i knappen.«
I denne knap.
»I denne knap.«


