Du som fylder og beskytter
os på livets rige vej.
Så hver enkelt af os lytter
til hinandens rod og fejl.
Du som vælder som en kilde
frem af ørknens varme sand.
Du som sænker dig som dis
over kvinde, barn og mand.
Gennem tider, under himle,
gennem vores rare liv.
Gennem smerte, pinsel, farer.
Uden at vi siger: bliv!
Vi vil ikke stå i kæder
Det er ikke vores kald.
Når du mader os fra oven
Ved vi hvad vi bør og skal.
Vi vil løbe rundt på jorden.
Vi vil sidde ganske stille.
Vi vil kæle, klappe, elske.
Vi vil rundt på gulvet trille.
Se det mørkner i det fjerne
Det er skyer som er grå
Vi vil ta‘ en dag ad gangen
For det ved vi at vi må.
Vi vil slippe al bekymring.
Viske hadets tavle ren.
Vi vil plukke blomster lilla
fra hver rig og frodig gren.
Og når dødens time kommer
Vil vi lide voldsomt slemt.
Men en morgen i det grønne
Vil det også være glemt.
