I en guldmine hænger der lamper. De er lavet af guld. Man kan tage guld ned fra væggene. Man kan også sætte sig på jorden og lave lidt guld. Man har jo guldet ved hånden, så går det let! Der var engang sådan en lille en som dig der sad i indgangen til en hemmelig guldmine, det var Kasper der ejede den, og lavede dit eget guld. Det er du god til. Ingen forstyrrede dig. Det lille tog standsede og raske unge mænd med kasketter steg ud og gjorde store øjne og betragtede dig uden at smaske, selvom de havde gulerødder med sig. Det du lavede lignede nu ikke guld. Det lignede mere ler. Men du formede og fortalte og holdt lange pauser hvor du ikke fortalte. Alt i alt var du meget koncentreret. Hænderne arbejdede med at skabe og det gik så let. Du havde bygget en mand der ville bygge en stor by og nu skulle denne mand rigtig fortælle.
“Se, dengang jeg var en lille dreng var hele verden lavet af papir undtagen husene, vejene, træerne, menneskene, dyrene, redskaberne og alt det andet. Der var faktisk kun en ting der var lavet af papir og det var det brev foran mig fra Mormor som berettede at Morfar var død. Men Morfar var slet ikke den mest underholdende i min bekendtskabskreds, for det var min Far, som troede på den gode Gud. Når man rigtig ser på begrebet underholde, forstår man at det er godt at holde under. For hvis vi ikke holder under hinanden passer vi ikke på hinanden og så er der ingen kærlighed. Så er der kun snak og ekkoer i guldminen.”
