Hvis den engelske sprogvirkelighed er verdens bedste bud på hvad et sprog er, kan og skal så er Charles Bukowski den engelske sprogvirkeligheds bedste bud på sig selv.
Meningen med livet er altså at blive Charles Bukowski. Uden, vel at mærke, ligefrem at blive Charles Bukowski. Houellebecq er gået enten for langt eller for kort i den retning. Deri ligger det pinlige ved Houellebecq. Men Michel kompenserer for sit værks mislykkethed ved at søge. Det er udmærket at sige Søg! Lidt barnligt, men nuvel.
