Home Non-categorized Sketch: Det lille pilledrama

Sketch: Det lille pilledrama

461

En mand bliver i fremtiden, af sin drillesyge læge, tilbudt valget mellem at tage en stresspille (tilgængelig om 10 år) og en omsorgspille (tilgængelig om 20 år) eller to molekyler, henholdsvis et kulstofmolekyle (eller atom, om man så vil kalde det) eller et vandmolekyle. Manden tænker længe og svarer:

”Jeg vil vælge at se lidt nærmere på de to standardindvendinger mod psykofarmaka som er 1) at man er underlig hvis man har gavn af det og 2) man bliver en anden af at tage dem og se lidt nærmere på molekylerne.”

Den drillesyge læge knipser manden på næsen som bliver halvfornærmet.

Manden siger imidlertid at han vil gå hjem og tænke nærmere over sagen. Han tænker og han tænker. Han tænker i ugevis. En dag da han sidder ude på verandaen og læser i sine bøger kommer en lille pille trillende fra haven, stresspillen. Den græder. Da han spørger den hvad der er i vejen svarer stresspillen:

”Se på mig! Selv om jeg er en stresspille er jeg blevet stresset.”

Der lyder et jamrende tilråb idet omsorgspillen fulgt af de to molekyler stakåndet ruller imellem græsstråene i haven.

”Se på mig! Jeg kan ikke løbe så stærkt.”

Manden glipper med øjnene. Det lille pilledrama forvirrer ham, men han holder sig tilbage. Omsorgspillen slår armene om stresspillen. Manden glipper igen med øjnene. Pillerne virker ikke så kloge. Med et forstår han hele sammenhængen. Den drillesyge læge har selv valgt stresspillen frem for omsorgspillen og dermed glemt patienten. Derfor er stresspillen flygtet for at gemme sig i haven under den hue der ligger der, som lægen forærede ham i fjor, mens omsorgspillen er halset bagefter. Fordi kulatomet og vandmolekylet ikke har nogen hjerner er de hjernedødt halset bagefter deres venner. Som de to tosser de er rækker de nu den grædende omsorgspille hver et bæger. Omsorgspillen tager imod bægrene og bukker dybt. Til slut i vitsen tørrer manden øjnene. Dybt berørt af det sælsomme optrin klapper han febrilsk da han pludselig fanger naboens gartners blik igennem hækken. Røv pinligt. Da gartneren forsvinder klør manden sig på halsen og taler koptisk med sig selv for at dulme smerten.

Previous articleMusikeksperter “totalt overraskede”: Mr Jones sangen kan ikke alt
Next articleKone Vredmand: ”De velbjergedes ufattelige arrogance er hovedårsag til Trumps sejr”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.