Home Non-categorized Spang interviewer Federspiel

Spang interviewer Federspiel

786

Det er sjældent Den Anden Avis kan præsentere noget så følsomt og fint som selve indfangelsen af det der er så sjældent i livet, nemlig et tilbud om venskab afgivet ansigt til ansigt.

»Efter at jeg først må indrømme at jeg ikke har nogen venner og derfor anser venskab for en virkelig utrolig ting som jeg mestrer til fulde og interesserer mig dybt for fordi en sand ven er en sjælden fugl og ikke mindst efter at have hørt lidt på din poesi og det foredrag du netop holdt for et ganske vist intetanende og uforberedt publikum på YouTube optaget i din have, som indtil videre har 1 like, må jeg sige at jeg tilbyder dig mit venskab.«

»Det var et flot tilbud. Jeg kan næsten ikke få vejret af glæde og taknemmelighed.«

»Men vi starter med mig.«

»Jo, selvfølgelig.«

»Ja. Jeg har tempoet. En næse for det rette tempo. Jeg gør intet overilet.«

»Det var dog rart. Så bliver du en fin ven. Alligevel må jeg betakke mig. Det har jeg bestemt ikke fortjent og jeg har noget jeg skal.«

»Det forstår jeg godt.«

»Jamen så fortsat god dag.«

»Fortsat god dag.«

»Vent lige. Hvad er det du har der?«

»Det er en komet af støv. Den trækker en hale af kometstøv hvis du taber den.«

»Ok. Sejt.«

Previous article»Dem der ser godt ud og er overskudsagtige har nogle virkelig vigtige følelser«
Next articleAnmeldelse: Indlæringsprocessen: Overmestring, tavshed og mestring
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.