Hvem er de stridende parter i det her slag ved Horsens, som du er så glad for at tale om?
“Det er racistiske skoleelever mod racistiske lærere.”
Det lyder som om de har noget til fælles i al fald.
“Det er sandt, at de begge er tilknyttet skolevæsnet. Ja. Det er sandt at de begge er racistiske. Ja. Det er sandt at de begge er røde i hovederne. Ja.”
Hvorfor er de røde i hovederne?
“Det er der ingen der ved.”
Jo, men skal vi nu ikke forsøge at trænge ind til kernen i det her. Du hævder at der, hver nat, når det er mest mørkt, bryder en krig ud i den mørkeste del af Horsens mellem racistiske skolelærere og racistiske skoleelever. Er det noget du rent faktisk har set?
“Hvorfor spørger du om det?”
Fordi du er den eneste der kan se!
“Hvad?”
Selvfølgelig, selvfølgelig, Adam, kan vi andre se. Selvfølgelig kan vi det.
“Jeg hedder ikke Adam.”
Det er bare noget jeg har hørt i en film, det med “Selvfølgelig, selvfølgelig, Adam, kan vi andre se. Selvfølgelig kan vi det.” Jeg fik bare sådan en lyst til at sige det.
“Det passede unægtelig vældig godt til sammenhængen.
Men er det noget du har set?
“Nej, men du har set det!”
Jeg vil sige det på den måde at jeg har set en del racisme i min gang rundt på kloden, men lige den med skolelærere mod skoleelever i krig om natten i Horsens har jeg ikke set.
“Så se dér!”
Jeg nåede ikke at se det. Hvad var det?
“Øp!”
Hvor?
“Bøp!”
Hvor? Hvad?
“Bap!”
