Home Non-categorized Studier i mildhed: Mumi kontra Ensor

Studier i mildhed: Mumi kontra Ensor

157

Hvordan skulle jeg kunne præke mildhed. Mildhed er sådan en vanskelig ting at tilvejebringe. Den er som et træ der essentielt set kun er sig selv hvis alle bladene er der og jeg er temmelig sikker på at et af bladene er tilpas afmålt selvforagt. På mine utallige indre rejser har jeg sjældent set min mildheds træ. Træet er ikke selvlysende, det gør ikke stort væsen af sig og for mig har det ikke spillet den store rolle, det er ikke et træ jeg længes efter eller som har spillet nogen bevidst afgørende rolle i mit hidtidige liv. Det hænger sammen med at jeg altid har set Kristus som en energisk mand der ofte var vred og satte hellig vrede mellem nærtstående og væltede vekselerernes borde af vigtige og principielle grunde. Ikke ulig Ensors Kristus-portræt som spillede en vis uklar rolle for mig i min ungdom. Men Kristus kunne også være mild. Den modernistiske skrivekunst, dramatikken ikke mindst og senest autofiktionen, udforsker ofte det Paulus i sin kærlighedsdefinition benævner usømmelighed og spørgsmålet er om vi er tæt på smertepunktet om vi kan bære mere hæsblæsende ungdommelig energi når mildheden, mildheden som sammen med barnligheden er en talers eneste adkomst til at rejse sig op, mildheden som giver en selv og andre mennesker plads og handlekraft og ærligt mod, mere er som en lille mumifigur der sidder og græder stille. At negere dæmoner er ikke den eneste vej til godheden. Smutvejen lå jo der på Jespers Mors kaffebord i form af en kaffebordsbog om engle. Jeg fandt det ikke umagen værd at læse om typer af engle fordi jeg er et symptom på min tidsalder. Hvor har engle fået lav status i kunsten. Modernismen har været ligeså ond og hård som industrialiseringens spøgelser der drev Marx til systematisk opbrud. Men jeg kan ikke se al den ensomhed som mild. Var det ikke på tide at vedtage at Internettet er ensomt, at telefoner er ensomme og at sandheden også rummer mildhed.

Previous articleTil en ung, ukendt debutant i psykiatrien
Next articleEn forskrækkelig, men i og for sig dejlig, aften med J.P. Jacobsen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.