Home Non-categorized Til en ung, ukendt debutant i psykiatrien

Til en ung, ukendt debutant i psykiatrien

285

Nej, det siger du ikke. Det håber jeg den unge mand får styr på så. Det svære ved at debutere så tidligt med så meget er at jo at man ikke rigtig har retning. Det gode der er at sige er at man kan komme sig forholdsvis hurtigt. Og jo, Danmark og regeringen svigter på psykiatri og psykologiområdet ligesom vi har kunnet læse her i Information i årevis. Ja, der er mere destruktivitet inde over end man umiddelbart tror. Og vores følsomhed overfor og accept af forpinte psykotiske handlinger kunne godt blive lidt bedre her i det kolde nord hvor vi er så kontrollerede. Din søn er formentlig mere episodisk vred på sig selv og sine omgivelser end du overhovedet gør dig forestillinger om. Han er også vred over at være syg. Disse tre typer vrede bevæger sig som vrede ind over hinanden og når ind imellem et kriminologisk omfang. Dette skaber skam hos ham. Dette kender jeg fra mig selv. Masser af skilsmisser har samme formel og det ”sjove” er at meget af det er samfundets skyld forstået sådan at det ikke udelukkende skyldes den nedprioriterede psykiatri men også vores normer. Det har jeg jo skrevet op og ned ad stolper om fordi dette er vigtigt, at psykisk sygdom har et socialkonstruktivistisk aspekt. Det har min sjæleven bestemt også skrevet om. De ægteskaber der har overlevet masser og masser af år i det moderne danske samfund har noget sølle ved sig. Hahaha. Det var en vits, som jeg faktisk synes er morsom. Spøg til side.

Det er ikke kun rummelighed derude i det danske samfund jeg efterlyser. Rummelighed kræver, forudsætter, et rum hvor der er konsensus om nogle forholdsvis sære begreber der ligger forholdsvist højt oppe i Den Maslowske Pyramide. Moodboard kunne være et bud. Musik der illustrerer stemningen i en film. Det er et ord jeg lige har lært ved at lytte til P1’s rigtig gode program af psykologiprofessor mm. Lene Tanggaard med filminstruktør mm. Charlotte Sieling. Et sådant kreativt rum kunne jeg godt drømme om en dag blev din søn til del. Jeg er en midaldrende person med sindssyge og din søn er en yngre person med sindssyge, men man er så meget andet.

Dengang jeg var rigtig, rigtig syg drømte jeg om at blive lagt i kunstig koma. Den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson blev efter sigende kureret for sin oxazepamafhængighed ved brug af medicinsk koma. Vi gamle der har det en del bedre end din søn ved at der findes mange typer kunstig koma i den vestlige verden. Medgivet, vi har ikke opiumshulerne længere og de fleste ved at alkohol og stoffer er en dårlig strategi, men vi behøver blot at se på mediebilledet og medieforbruget, både de konventionelle og de sociale, for at se eksempler på dårlige rum.

For at tage tråden fra det du skriver om tidlig forebyggelse på området mental sundhed synes jeg klart at nogle modige innovative folk kunne lave et webbaseret supplement til Livslinjen og mindfulnessvideoerne, en mellemting, nærmere bestemt, hvor folk der har det for godt til Livslinjen og for dårligt til mindfulnesvideoerne kan chatte med folk der har fået det en kende bedre end de havde engang og kan intellektualisere til husbehov og er modige og besindige nok til at trykke på de knapper der hælder standardparagraffer om psykisk sygdom ud, ved tryk på knapper for at give chatten en prædefineret og beskeden substans.

God bedring.

Med venlig hilsen Morten

Udkast: lifeline.com

1. Lifeline er for dig der kun tænker på selvmord, voldtægt og andre former for tortur og sadisme de normale 1-5 gange om dagen. Det er altså en forebyggende holistisk indsats på psykiatriområdet beværtet af sindssyge der har fået det en del bedre.

2. Vi tror på de højere magter, men så sandelig også på at der er noget direkte gruopvækkende i at fremtiden byder på endnu mere hæslig menneskelig fritid og lediggang hvor kunstig intelligens gør arbejde og pengevæsen overflødige og AI smelter sammen med vores kroppe. Allerede om 50 forbandede år!

3. Hvis du lyver overfor dig selv, hvilket er en helt almindelig forsvarsmekanisme, født og næret af selvopholdelsesdriften, og måske lige har disse automatiske negative tanker lige i overkanten bliver du fluks tilmeldt vores 10-års program hvor vi følger dig hen over 10 år. Hvis du er en ærlig og pæn dreng eller pige der kan nøjes med at chatte og læse mine og mine venners psykiatridigte bliver du ikke tilmeldt noget som helst.

Previous articleDin kreativitet 1
Next articleStudier i mildhed: Mumi kontra Ensor
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)