Tak for freden i at konstatere at min indre, sitrende ufred opøver mig i de nære relationers sitrende ufred og den nådegave der består i at alting ender godt og fredeligt når dagen er til ende, når livet er til ende. For alle.
Tak for den forbundethed med andre mennesker som Du, kære Jesus, lærer mig at tage del i.
Tak, Hellige Ånd, for at det at skrive for teateret ligestiller mig med publikum og i vidt forgrenede fantasier åbner for samarbejde med vidunderlige udøvende kunstnere.
Tak fordi Du, kære Vorherre, oplyste min indre verden og gav mig øjne i dagens trængsler uden jeg skulle slide eller være på vagt. Jeg led, jeg kæmpede sågar, det er sandt, men det endte jo godt.
