Tak for fligen af Din store fred som vi fik lov at se da min datter og jeg begravede gråspurven som var druknet i vandtønden. En bitte lille indskrift på vort fælleskabs kærligheds hjerte vi fuldkommen bevidst vil og bør glemme i morgen. Det foregik sådan…
Vi delte stemningen af ivrig udsmykning som blev foretaget i løb. Vi stod stille et øjeblik, skimtede, tak, Jesus med fuglen på hånden i Himmerige. Jeg fortalte at det er sådan. Glæden midt i det lette vemod. Tak for denne almindelige dags religiøse orientering og fordi Du nu leder aftenfreden ind i vore hjerter i en verden af sandhed og betydning.
Sove, sove kan vi vist
fuglen under vidjekvist
nu er lagt til rette.
Sov barnlille, sov hver fugl
indtil himlen atter gul,
skal gløde i en morgen, ny.
