Meget dygtig praktiserende læge beroliger familie men taber usædvanlig flot sukkerknald og taber i Canasta

Den meget dygtige og ligefremme læge Alban Alhambra Boko Dix dyppede torsdag en sukkerknald i noget lilla væske hvorefter han beroligende rakte den frem mod lille Ib, hvorefter han først tabte den og dernæst vrangvilligt indlod sig på at færdigspille et parti Canasta som blev rakt mod ham af Ibs forældre på en ludoplade afstivet med en lut for at kortene ikke skulle flyve af. Da han havde tabt partiet, som var påbegyndt aftenen før, var hans nøgterne og på alle måder venlige kommentar:

»Tak for spillet, hr. geolog.«

Græker analyserer venskab mellem rød harpe og grøn kirkeklokke

»Røde harper virker ikke. Gyldne harper virker derimod fint. Tilsvarende virker malede kirkeklokker heller ikke. Slet ikke hvis de er grønne.«

Tovmand Lærkemand opsummerer fra talerstolen i græsset:

»Vent vent. Jeg holdt mit manuskript sidelæns.«

Til blækregning i Bulgarien

Ole sidder i en stol i Bulgarien. Stolen er hvid og Ole smiler. Det er hans første blækregningsstævne. Blækket påføres det hvide papir så regnestykkerne går op.

Wijfstrand holdt tale for isflager og dildkvaster

Arne »Tryllekreds« Wijfstrand McCartney: »Jeg har opdaget at et stort antal mennesker bebor min verden. Disse folk er lige efter mit hoved. Det må jeg sige. Det er så impo. Nu vækst. Vækst er bare en anden måde at sige: Hvis du ikke har forstået noget som helst så skru tempoet op. Du har ikke forstået noget som helst. Har du? Jamen, så er det mig der tager fejl.«

Storhedslager afsløret

»Lageret rummer halvtreds procent storhed og tres procent finhedens storhed. Der er alle slags manuskripter, men fælles for dem er at de alle er gennemlyste af en virkelig anstrengende vilje til storhed. Det er et vigtigt fund og et stort fund. Mest stort.«

S tryllet om til iskoldt jordbærbed

Et s i et ord uden s blev torsdag tryllet om til et jordbærbed. Da beddet endelig overvandt forfrysningerne blev det drukket af en tørstig krage. Lotte Nielsen, der deltog i festlighederne, klagede straks via internettet og så på en spand med koks.

Elg med lommeregner taget i at bruge midterskilning

En elg der torsdag blev taget i at bruge lommeregner sammen med midterskilning blev givet til en lagkage.

Hvor dybt et indtryk kan hår gøre?

Hår kan være et fikst eller yndefuldt supplement til et ansigt.