Utroligt kedelig indvandrer køber akvarium

Du skal komme hjem og se min lille fisk råbte en indvandrerpapa glad ud i luften da han så en smuk københavnerkvinde på cykel. Pigen stod af cyklen og lagde hovedet på skrå med en vis kulde. Hun tænkte på Adam. Verdens første mand som elskede hende inderligt. Et øjeblik stod det for hende som indvandreren var Adam og Adam ikke nogen overhovedet. Så fulgte hun med ham hjem til familien. Øh. Den blev lidt kedelig, slutningen på historien. Jeg synes egentlig også jeg fik tegnet pigen lidt kedeligt. Jeg mener, for det første må der jo være andre der elsker denne smukke pige og for det andet skal hende og Adam nok finde ud af noget.

Humorstue
Øh.

Mand rammes af hosteanfald i kælderetagen på flymuseum

Et flymuseum som ikke står anført i turistbrochurerne fordi alle kender det og besøger det mindst en gang i deres liv lagde torsdag rum til et usædvanligt hosteanfald anført af trubaduren Kim Vest. Bagefter underholdt de tre søde 18-års piger Ursula, Kimmie og Drilifi med at instruere og optage en komplet spillefilm af to timers varighed. Det blev en vellykket film som opnåede popularitet i Ungarn hvor den senest er set.

Dybt rimelig stjæler småkage

En lidt veg person af meget høj menneskelig karat, uden synderlig retfærdighedssans, men med et meget flot tilbagestrøget hår, udadlelig af vandel, med flotte støvler, overblik, dyb ro i stressede situationer, på sporet af sine talenter, selvoptaget, god, rar, selvmodsigende, dybt splittet, rimelig, lyttende og klog stjal i morges en småkage til et selskab hvor vedkommende, skjult under et veldækket kaffebord, rakte armen op og vupti! Kagen var væk i løbet af nul komma fem.

Menneskelignende figur af metal står på græsareal

En ung mand der så op fra sin mobiltelefon fik sig en overraskelse da han her til morgen opdagede en figur der øjensynligt var vokset op af en terning på jorden uden at spørge om lov og uden at have et almindeligt arbejde. Ved nærmere studier, der tog sin begyndelse og fik sin bratte ende lidt efter, ud fra en firkantet plade der tydeligvis var påmonteret med fuldt overlæg, viste det sig at oprindelsen kunne fastsættes til året 1935. Det er en statue af Platon, dit kødhoved replicerede en yngre kvinde der lå ved siden af opdageren som nu gik rundt på jorden og undersøgte det tilsyneladende meningsløse men stærkt benyttede græsareal der strakte sig ind og ud mellem bygninger og stærkt mistænksomme træer.

Trætoiletsæde fundet under vulkan

Et toiletsæde af endnu ukendt fabrikat er blevet udgravet under vulkanen Tesla i marts i Ukraine. Det blev fundet af arkæologer i undergrunden neden under de aktive svovllag og betegnes som et opsigtsvækkende fund. Vi har ikke styr på noget lige nu, udtaler ekspeditionens leder Geoff Silvan. Altså de nære relationer går det fint med. Men kan man nogen sinde tale om mennesker i balance. Jeg har været i bad. Jeg har talt med min kone og min søn. Jeg har det godt. Jeg taler med min kone lige nu. Det er hende dér jeg før præsenterede som min kone. Kan vi vente lidt?

Mand lyver om skib

En mand blev her til morgen afsløret i at have udspredt falske oplysninger overfor en telefonpæl om noget så imponerende som et skib. Skottet såvel som det lille hul hvor der løber vand ud af rælingen var forkert placeret, men dog var masten placeret fuldstændig korrekt.

Fisker fanger fortryllet fisk

Den er ikke fortryllet på en måde som flertallet af mennesker finder interessant, fortæller Bent Holert, Thyborøn, her til morgen til Den Anden Avis’ medarbejder.

Mand staver med fire u’er

En mand fra Smørumnedre stavede her til morgen ordet gullash med fire u’er uden at tilføje yderligere bogstaver.