Du har givet tilladelse til, at jeg må spørge dig hvad et knottæble er, forudsat at jeg spørger fra dit store medbragte rør.
”Det er korrekt. Fortsæt.”
Tak.
”Værsgo!”
Nu ligger jeg så inde i røret. Hov! Det begynder at rulle! Stop!
”Hihi.”
For silen da. Det var snedigt af dig. Jeg tænkte slet ikke på, at røret lå på toppen af en bak… Hjææælp! Av! Blummer! Tik, tik! Pøjk! Øjne! Øjne! Det var snedigt! Til læserne kan jeg så berette, at det der skete var at røret rullede lige ind i et træ. Derfor udråbet ‘Av!’ Da jeg så råber ‘blummer’, er det fordi der ved siden af træet står en mand og afholder en quiz og spørger om et meningsløst ord, der rimer på ‘hummer’. Jeg vinder quizzen og bliver så beruset af lykke at jeg tror, jeg er et ur. Derfor siger jeg ‘tik, tik!’ Da jeg råber ‘pøjk’ er det fordi, der kommer en dame ned fra træet som spørger hvad en dreng hedder på svensk. Hun viser sig at være i familie med quiz-mesteren og vil gerne vide hvad der rimer på løgne og som man kan se med. Derfor råber jeg ‘øjne! øjne!’ Nu er jeg klar: Hvad er et knottæble?
”Det er en person der bliver sur over tilsyneladende mærkelige ting.”
