Indledning
Tænk hvis vi kunne slå op i en bog hver gang en dialog gik lidt i stå, for hvor er jordelivet dog kort! Bogens formål skulle være at åbne op for dialogen og absolut ikke at sætte tingene på plads, for det kan man for 17 ikke gøre på egen hånd, hvis der er uklarheder, utryghed, mistillid eller konflikter.
Bibelen er en sådan bog, med 15 skriftsteder er man faktisk kørende, men det er ikke særligt videnskabeligt at hævde det.
Det der her sigtes til er imidlertid et register. Tænk Dem! Et register over optimistiske og frem for alt uanselige måder at løsne lidt op.
For at gøre vores undersøgelse enkel og overskuelig og fordi selve indretningen af et sådant register i sig selv kræver både diskussion og flere undersøgelser, vil jeg fokusere på en universel situation, nemlig almindelig sårethed over skødesløshed fra en person i den sociale periferi som man ikke desto mindre holder af og gerne vil tale med som ligemænd.
Sætningen er: ”Jeg kan ikke forklare dig, hvor vred jeg bliver, for jeg ved ikke om det er rimeligt.”
Dermed slutter undersøgelsen sig til den lykkeligvis ret begrænsede mængde frustrerede bøger hvor man går og ruger over andres ugerninger, men lykkeligvis ikke til den særdeles omfattende litteratur hvor man dunker sig selv oven i hovedet med selvforbedring og ikke drømmer om at det er ok at klappe sig selv på skulderen hvis man har gjort noget godt.
Denne undersøgelse handler på en måde om gær. Om det vidunderlige stof der får brød til at hæve. Man køber det i en lille firkantet pakke.
Formål
Formålet er at lave lidt sjov med at jeg ind imellem kan savne samvær med de gamle mennesker fra min fortid som jeg er helt utroligt forskellig fra, eller så bare: forskellig fra.
Problemformulering
Er det rimeligt at spise andre mennesker af med en standardbemærkning?
Taktik
Taktikken er at smigre interviewpersonen med at vedkommende er sætningens ophavsmand, forfatter og ambassadør i hele Finland, de 1000 søer undtaget.
3 interviews
Rip Skordan, du er, om nogen, manden der har gjort sætningen ”Jeg kan ikke forklare dig, hvor vred jeg bliver, for jeg ved ikke om det er rimeligt” berømt i Finland.
”Jeg er en udadvendt hyggefætter. Jeg har aldrig i mit liv sagt det dér til nogen og jeg har aldrig været i Finland.”
Du har brugt den formel alt for meget og, jo, du har været i Finland.
Rip Skordan løb væk og vi var nødsaget til at prøve med en ny person.
Kalta Dokotto, du er, om nogen, manden der har gjort sætningen ”Jeg kan ikke forklare dig, hvor vred jeg bliver, for jeg ved ikke om det er rimeligt” berømt i Finland.
”Nå, tak, jeg ved virkelig ikke.”
Lad være med at blive forlegen og genert.
”Nå ja, ok, så.”
Stop! Hold kæft!
”Jeg lukker.”
Luk røven!
”Ja.”
Derpå sagde Kalta Dokotto ikke mere og Den Anden Avis fandt en ny interviewperson.
Grieg Manseba, du er, om nogen, manden der har gjort sætningen ”Jeg kan ikke forklare dig, hvor vred jeg bliver, for jeg ved ikke om det er rimeligt” berømt i Finland.
”Det er min sætning. Elsker den sætning.”
Hvordan er det at sende den samme sætning ud til flere forskellige bekendte? Føles det ikke lidt mærkeligt? Føles det ikke lidt utilfredsstillende?
”Jo.”
Det er en diskret reminder om at du faktisk lider ved at blive behandlet nedladende, afvisende, ignorerende og tilfældigt?
”Det er vel også en form for godheds-hån. Når både den jeg sender sætningen til ved det og jeg ved det og vi begge ved at vi ved det: At jeg opfører mig kærligere og mere respektfuldt og mere velvilligt og mere høfligt og mere venligt.”
Men du kan ikke finde ud af præcis hvad sætningen betyder?
”Nemlig!”
Jeg tror, forsøgsvist, den betyder: ”Hey, din fucking undermåler! Du har gjort mig ked af det.”
”Den første del, det med ”Hey, din fucking undermåler!”, kan jeg godt lide.”
Det er lidt med vrede som det er med kærlighed i dagens verden: Du får én over næbbet hvis du forsøger at vise den!
”Ja.”
Men det gør det vel også ok at være lidt reserveret, forsigtig og tilbageholdende med at vise kærligheden og vreden?
”Hmmm.”
Hvad?
”Jeg kom bare til at tænke på om du også er et røvhul.”
Jeg er ikke en skiderik.
Diskussion
Smiger er vejen til en mands hjerte og det fik alle tre til at åbne sig op. De åbnede både op for personlighed, holdninger og mund.
Hurtighed. Vi ved ikke noget bedre end at være i kærlighed med et menneske vi allerede kender. Det skulle da lige være at være lige på nippet til at være lige på nippet til at lære et andet menneske bedre at kende i kærlighed.
Men med hurtige mennesker må jeg personligt betakke mig. Jeg vil ikke sige jeg er bange for hurtige mennesker, for det er imod min religion at være bange, men det er nær ved.
Og jeg er faktisk en autoritet på området, så undersøgelsen er fuldstændig objektiv.
Konklusion
Undertiden kan man ønske sig at have en standardbemærkning klar, når man bliver behandlet skødesløst, tilfældigt og hurtigt. Man kan forsøge at smigre folk til at sige at det er en god idé at have en sådan standardbemærkning. Men en standardbemærkning holder ikke og findes ikke. En standardbemærkning er selv at være hurtig.
