Nøglen til at få det attraktive alternativ, noget god tv-dramatik der lægger gaderne lige så øde som X-factor, på benene er at diskutere substans. Det er utilstrækkeligt fx at dissekere mesterværker som Matador. Det er også uilstrækkeligt at kræve kærligt tegnede, modsætningsfyldte karakterer, stærk dialog, psykologisk dybde osv. osv. Den slags bliver til makværk.
Jeg er sikker på at der sidder forfattere og dramatikere derude som er fuldt ud i stand til at skrive et tv-drama ud fra følgende
1. Kærlighed er det største i livet.
2. Sorg er det mest komplekse i livet.
3. Der findes, ud fra en ideel betragtning, gode sorgmennesker og vildledte frustrationsmennesker.
4. Sorg kan forklæde sig som had som almindeligvis forklæder sig som pænhed.
5. Fænomener som respekt, glæde og lytning har ingen mening hvis de ikke på den ene eller anden måde relaterer til punkt 2.
