“Det lykkedes mig hurtigt via min menneskekundskab at få et forhold til det bristede forholds forhold til det forhold der var en gang. Det var ikke et særligt givende eller relevant forhold jeg fik stablet på benene dér og det var tilmed og ærlig talt lidt forvirrende for jeg blev hele tiden blandet ind i førstnævnte forhold. Og jeg tilsatte end ikke et dryp Shakespeare. Det sørgede Ignatius’ underbid for. Jeg futtede hele min godhed for den dag af.”
Jo, men der var ingen der bad dig om at få et forhold til deres skilsmisse og det var bestemt ikke i Ignatius og Grejes interesser at du møjsommeligt skulle forstå alt det og have en holdning til det. Dine bekymringer modarbejdede Ignatius og Grejes forholden sig til det vigtige, det som du slet ikke havde med i de overvejelser du nævnte.
“Hvad var det vigtige?”
Det vigtige var fremtiden. Ignatius og Grejes fremtid hver for sig. Du skulle have henvendt dig til enten den ene eller den anden med spørgsmålet ‘Hvad så fremover, du?’
“Hvorfor gjorde jeg ikke det?”
Du har brændt et sprogkort.
“Hvem satte ild?”
Det gjorde ‘de andre’. Du handlede bekymret og uden lidenskab. Mås man ikke.
“Jeg er en amatør.”
Er vi alle. Tænk hvis du var professionel. Hvor kedeligt livet ville være.
“Egentlig har jeg aldrig rigtig forstået hvad en amatør er.”
En amatør er dybest set en person indenfor et kunstnerisk eller håndværkværksmæssigt fagområde der har et stivnet og ureflekteret til udsagnene “Jeg er egentlig et geni” og “Det er egentlig kun mig der kan det her”.
“Hvorfor er det stivnet og ureflekteret?”
Primært fordi kunstnere ikke må være overdådige. De må stort set kun være dygtige.
“Som kunstelsker sætter jeg stor pris på de dygtige kunstnere. Jeg kan lide min benovelse.”
Det ved jeg du gør og det er derfor jeg elsker dig.
“Elsker du mig?”
Jeg har skizofreni. Jeg er udvalgt til at elske og lide.
“Du har kendt mig i fem minutter.”
Ja.
“Det virker bare lidt overvældende at sige at du elsker mig fordi et eller andet mere eller mindre tomt udsagn. Jeg var blevet mere kærlighedsparat, mere kærlighedsåben hvis du havde grædt.”
Grædt.
“Grædt over hvor dejlig jeg er sammenlignet med den skizofreni du har.”
Jamen jeg græder kun når jeg lider rigtigt.
“Jeg tænkte bare at kontrasten mellem mit 9-tal og dit, efter du lukker munden op, 4-tal kunne få dig til at tage dig lidt i agt.”
Du er en modbydelig kvinde. Jeg siger jo ikke engang at jeg vil have dig. Jeg siger bare at jeg elsker dig.
“Undskyld.”
Du siger undskyld?
“Ja.”
Ja.
“Sådan på en måde.”
