Home Non-categorized Vedrørende Ignatius og Grejes skilsmisse

Vedrørende Ignatius og Grejes skilsmisse

968

“Det lykkedes mig hurtigt via min menneskekundskab at få et forhold til det bristede forholds forhold til det forhold der var en gang. Det var ikke et særligt givende eller relevant forhold jeg fik stablet på benene dér og det var tilmed og ærlig talt lidt forvirrende for jeg blev hele tiden blandet ind i førstnævnte forhold. Og jeg tilsatte end ikke et dryp Shakespeare. Det sørgede Ignatius’ underbid for. Jeg futtede hele min godhed for den dag af.”

Jo, men der var ingen der bad dig om at få et forhold til deres skilsmisse og det var bestemt ikke i Ignatius og Grejes interesser at du møjsommeligt skulle forstå alt det og have en holdning til det. Dine bekymringer modarbejdede Ignatius og Grejes forholden sig til det vigtige, det som du slet ikke havde med i de overvejelser du nævnte.

“Hvad var det vigtige?”

Det vigtige var fremtiden. Ignatius og Grejes fremtid hver for sig. Du skulle have henvendt dig til enten den ene eller den anden med spørgsmålet ‘Hvad så fremover, du?’

“Hvorfor gjorde jeg ikke det?”

Du har brændt et sprogkort.

“Hvem satte ild?”

Det gjorde ‘de andre’. Du handlede bekymret og uden lidenskab. Mås man ikke.

“Jeg er en amatør.”

Er vi alle. Tænk hvis du var professionel. Hvor kedeligt livet ville være.

“Egentlig har jeg aldrig rigtig forstået hvad en amatør er.”

En amatør er dybest set en person indenfor et kunstnerisk eller håndværkværksmæssigt fagområde der har et stivnet og ureflekteret til udsagnene “Jeg er egentlig et geni” og “Det er egentlig kun mig der kan det her”.

“Hvorfor er det stivnet og ureflekteret?”

Primært fordi kunstnere ikke må være overdådige. De må stort set kun være dygtige.

“Som kunstelsker sætter jeg stor pris på de dygtige kunstnere. Jeg kan lide min benovelse.”

Det ved jeg du gør og det er derfor jeg elsker dig.

“Elsker du mig?”

Jeg har skizofreni. Jeg er udvalgt til at elske og lide.

“Du har kendt mig i fem minutter.”

Ja.

“Det virker bare lidt overvældende at sige at du elsker mig fordi et eller andet mere eller mindre tomt udsagn. Jeg var blevet mere kærlighedsparat, mere kærlighedsåben hvis du havde grædt.”

Grædt.

“Grædt over hvor dejlig jeg er sammenlignet med den skizofreni du har.”

Jamen jeg græder kun når jeg lider rigtigt.

“Jeg tænkte bare at kontrasten mellem mit 9-tal og dit, efter du lukker munden op, 4-tal kunne få dig til at tage dig lidt i agt.”

Du er en modbydelig kvinde. Jeg siger jo ikke engang at jeg vil have dig. Jeg siger bare at jeg elsker dig.

“Undskyld.”

Du siger undskyld?

“Ja.”

Ja.

“Sådan på en måde.”

Previous articleHertug Hulbuks: ”Jeg helbreder mange hvert år. Støtter uden selv at vide det.”
Next articleNy bog: Du er et fad fyldt med salt, Robin Hood
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)