Hvad betyder det at så mange relativt tåbelige konventioner fylder og forvirrer så meget?
Det aner jeg ikke.
Men er det ikke dig der er ophavsmand til teorien?
Jeg er ikke ophavsmand til nogen teori overhodet og jeg skal ikke have noget.
Men jeg synes det er en virkelig god teori som du skal høre.
Ved du hvad. Nu har jeg arbejdet som hammer og bager i 30 år. Endda samtidig. Og der er kun en ting jeg hader mere end teorier og det er folk der hele tiden taler om dem uden at føre dem ud i livet. Det er derfor jeg elsker iværksættere.
Øh. Du vrøvler.
Gør jeg?
Det er ikke alle teorier der kan omsættes til praksisser.
Er det ikke?
Nej nej. Troede du det?
Gosh hvor har jeg været dum!
Jamen du er stadig dum.
Er jeg? Åh nej! Hhaha.
Ja, for du har ikke forstået hvorfor.
Hvorfor hvad?
Hvorfor det er sådan. Teorien fx at vand består af brint og ilt kan ikke realiseres. Du forveksler teorier med planer.
Du har ret. Hvor var jeg tåbelig.
Jamen du er stadig en klodrian.
Hvorfor?
Fordi du roder begreberne sammen.
Hvad hvis jeg så bare lader være med det?
Hvordan?
Jeg kan da bare lade være med at rode med begreberne.
Det må du ikke gøre.
Hvorfor?
Fordi ordet er frit. Fordi ordet er levende. Fordi ordet blev kød. Fordi ordet blev lys.
Ok. Det er gode argumenter. Der er bare en ting jeg ikke forstår.
Ja?
Hvorfor er dine sko grønne?
Jeg har slået græs i dem.
De ser nu mere grønne ud end som så.
Ok.