Home Non-categorized Vore dages nihilister

Vore dages nihilister

200

Jeg synes det er så sjovt at vi bruger “Han kender ikke rigtig sig selv”, “Han har det ikke så godt med sig selv”, “Han har det svært”, “Han er ulykkelig” og “Han har ondt i livet” synonymt i dag.

“Sjovt? Du mener vel at det er filosofisk interessant?”

Selvfølgelig.

“Men hvorfor bruger vi disse vidt forskellige konstateringer i flæng tror du?”

De har noget tilfælles.

“Hvad kan det være?”

De har i hvert fald det tilfælles at de er psykiatrisk umoralske.

“Ufølsomme?”

Ufølsomme. Psykiatrisk umoralske.

“Psykiatrisk umoralske. Der kan man bare se.”

De er udtryk for en misforståelse af hvordan man taler.

“Du er en mærkelig interviewer.”

Jeg indrømmer at jeg har sagt flere og klogere ting end måske dig.

“Du har plapret og ævlet lige fra begyndelsen af det hersens interview og om noget der rager mig en papand.”

Hvad er det der gradvist er sket med vores menneskesyn og selvopfattelse siden 1970?

“Vi er delvist og uklart blevet varer i en storkapitalistisk verden.”

Litteraturfolket og filosoffolket er også blevet mere afstumpede.

“Man kunne udskrive en konkurrence.”

Tja. Hvorledes at forstå?

“Konkurrence: Hvem tør skrive ‘Du er ikke noget lille menneske’ i 25 åbne kommentarfelter i løbet af én uge.”

“Der findes sætninger så fulde af kærlighed at de kan bruges i enhver sammenhæng hvor et andet menneske har udtrykt noget ud fra sin eget indre menneske og sin egen horisont.”

Vrøvl.

“Vrøvl?”

Ja. Det er det rene og skære vrøvl.

“Du er ikke noget lille menneske.”

Hvad mener du?

“Forstår du ingenting?”

Nej, men jeg ved måske at jeg burde forstå det.

“…”

Er jeg en balstyriker?

“En balstyriker?”

En nihilistisk uregerlig kyniker der tilfører den ufred der i forvejen eksisterer mellem ægtefolk og også findes i børn-forældre relationen et ekstra negativt element der gør relationen direkte farlig?

“Jo. Sådan er du vel. Du er fantasiløs og praxisløs. Med andre ord er du tvunget til at have en levende horisont. Læs. Tag på højskole.”

Men jeg har altid måttet lukke kæften når jeg har mødt mennesker med fantasi. Jeg har kun naturen, familien og oplysningens knuste spejl tilbage. Jeg har intet forhold til ægte børn.

“Du er sådan. Bebrejd ikke dig selv. Skam dig fremfor alt ikke og vurder ikke dig selv negativt.”

Er folk der laver helhedsvurderinger af de forkerte ting vore dages balstyrikere?

“Det lyder som en rimelig påstand.”

Dostojevskij.

“Dostojevskij.”

Previous articleEssay om muligheden for at “mødes i fantasi” på nettet
Next article80’erne og 90’erne
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.