Home Non-categorized Ydede sit ypperste ved hjælp af beboelig glasboble

Ydede sit ypperste ved hjælp af beboelig glasboble

613

Hvad er en beboelig glasboble?

“Det er et vanskeligt at svare på. Det er en beskyttelsesenhed påmonteret en ydre megafon. Glasboblen har det formål at hele åndeligt skadede mennesker. Der er cirka 60.000 beboelige glasbobler i Danmark som tages frem lejlighedsvist fra glasbobbelskabe eller glasbobbelgarager.”

Har du været involveret i salget af disse glasbobler til danskerne?

“Nej.”

Men du ankom i en bil hvorpå der stod skrevet “Gasses Glasbobler”, endda med telefonnummer.

“Nej. Jeg tog bussen.”

Nej. Jeg tog bussen. Du var ikke med bussen.

“Ok så. Men jeg solgte så mange glasbobler at jeg selv blev åndeligt skadet og købte min egen åndelige glasboble af mig selv.”

Du lyder som en indviklet rad. Hvorfor tror du du er åndeligt skadet?

“Det sagde min præst til min læge som siden fortalte det til mig. Forinden havde jeg forklaret det for mig selv.”

Så du blev ikke overrasket?

“Næh.”

Hvad siger dine nærmeste?

“De siger mange ting. ‘Ræk mig saltet’.”

Men til at du er åndeligt skadet.

“Nårh på den måde. De siger ‘Skru ned!’ når jeg sidder inde i glasboblen og søger beskyttelse. De kan ikke holde støjen ud. Panter er en lille by.”

Panter lyder som en lidt skør by.

“Panter er en skør by.”

Vi går sammen udenfor og kigger på Panter. Hurtig, årvågen og kulsort. Vi forlader Panter og går en lang tur uden for byen gennem agre og skove. En flok gnuer stå ved en skovsø og drikker og holder inde da det giver et sæt i flokken. Nej. De kan trygt drikke videre.

Previous articleEn læser spørger: Hvorfor har Bob Dylan ikke skrevet en sang med titlen ”Don’t care what people say”?
Next articleNyhedsbilledet i stenalderen var ligeså fragmenteret som det er i dag
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)