The Other Newspapers jagt på mennesker der er i højrisiko for at ødelægge hinanden har bragt os til Karlsens Møbelhus:
Direktør Karlsen står på gulvet med opsmøjede skjorteærmer ved siden af en lidt for smuk, lidt for surmulende ung kvinde. Hendes bryster stritter indbydende. Alle møblerne peger på de bryster.
Så forelæser Karlsen:
Beroligende tanker om kærlighed
Frustrationsmennesket siger: Elske er et stort ord. Som melankoliker siger jeg: Elske er et mangesidigt ord. Som et prisme.
Den kvindelige præst i Ole Bornedals Nattevagten: “Jeg gider ikke elske!” har altid stået for mig som noget jeg måtte analysere. Som noget der rummede en rørende sandhed om mennesker. Det kommer jeg ikke til at gøre, for det evner jeg ikke, hvilket er en sorg for mig, men det er en sorg jeg godt kan rumme. Det er den 3. sorg, den, jeg kalder den intellektuelle sorg: 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad.
Michael Caines karakter i Æblemostreglementet, der skal have morfin for at overleve det hårde liv som glad forstander på det lille børnehjem og ender med at dø af det, har altid stået for mig som rørende. En mand der er afhængig af sin kærlighedsevne ligesom han er af morfin.
Bille August, der udtalte om sin fars død at han ikke følte noget. Det sært beroligende og modige og helt og aldeles menneskelige ved at indrømme det.
De ting hører med. Med til mit kærlighedsprisme.
Lyset i prismet. Somme tider kan jeg se et brudstykke af et kært ansigt der befinder sig i nærheden, bag prismet, somme tider et kært minde og somme tider blot lys i en af de mange flader eller på væggen eller loftet.
