Fra i dag er den amerikanske dollar annulleret.
Fra i dag er to udearbejdende forældre én for meget.
Fra i dag er verden blevet til ét socialistisk land.
Hvem vil lave mig et neuralt netværk med en drop down boks som frontend hvor folk har pligt til at afrapportere hvor meget 500 kroner er værd for dem på et givent tidspunkt?
Det neurale netværk vil høhø ”tænke over sagen” og alle stater vil yde væsentlige bidrag til at ligheden indføres.
For vi har pengene.
Velstanden er der.
Vi har nok at tænke over.
Enhver dag har nok i sin plage.
1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest.
Fra nu af skal frustrationsmennesker hjælpes.
Melankolske statsledere efterspørges.
Negativ selvvurdering er forkert.
Sorg kan blive til had som igen skynder sig at blive til pænhed.
Fra i dag er ensomme cykelryttere latterlige.
Når vi går i naturen er de bedste ture dem hvor vi går vild og dem vi går sammen.
Før vi er religiøse eller ikke-religiøse er vi sorgmennesker.
Vi skal sidde på hug ved lejrbålet.
Fra i dag gifter vi os på tværs af forskelligheder.
Men verdensstaten skal tage broderparten af slæbet.
Derfor: Flere penge ind på det neurale netværks konto.
Den kunstige intelligens skal nok vide at fordele goderne.
Alle kendte økonomiske teorier må godt få lov at være der.
Bare velstanden bliver kanaliseret frem til en klog verdensfordeler.
Uden ansigt og dybere tanker.
Robotterne kommer.
Lad ikke kapitalisterne overøse os med reklamer.
Facebook er en forbrydelse imod menneskeheden.
Sæt psykiatri på skoleskemaet.
Indhent det forsømte.
Populister er ikke bange.
Angrebskrige er forkastelige.
Nedrust det hele.
Drop rummeligheden indfør tolerancen, for den har vi kun i begrænsede mængder.
Egensind på side ét, personlig stil på side to.