“Der burde altså være lande med livsfasereservater man kunne rejse til når man virkelig følte man befandt sig i en livsfase sammen med ens nærmeste og ens nærmeste samtykkede i for en afgrænset periode at gå dybt ind i ens livsfase.”
Hvordan skulle det foregå i praksis? Jeg kan kun forestille mig en livsfase der ville få mig ud af klappen og pakke nellikerne.
“Det er interessant. Jeg kan ikke forestille mig én eneste.”
Det er i grunden mærkeligt.
“Tja.”
Men det var dig der foreslog det.
“Jeg ved det. Jeg tror den globale velstand uden den graverende ulighed vi oplever i dagens verden skal være på plads før man kan indrette reservater tilegnet livsfaser.”
Og må jeg spørge hvorfor?
“Ellers bliver det kun for de rige. Ligesom golfbaner. Eller værre: kun for sektmedlemmer.”
Måske.
“Hvorfor lægger du en figne ned i en sko?”
Manden der ejede denne sko var en vældig personlighed.
“Det må have forholdt sig lige som du siger.”
Ja.
“Fortæl noget om ham.”
Han var vel som folk er flest.
“Ja.”
Glubende interesseret i forkerte måder at leve på.
