Home Non-categorized Bruno Koklópos ti minutter

Bruno Koklópos ti minutter

1131

“For mig er dannelse noget med samvittighed.”

“For mig er dannelse noget med at mærke et krav.”

“Det, at jeg mærker dette krav, hæver mig ikke over andre, som jo, sjovt nok, også oplever dette indre krav.”

“Men det bevirker at jeg virkelig må kæmpe for at få mit eget sprog, mine egne analytiske evner og ikke mindst mine argumenter bragt i stilling.”

“Dannelse er noget værd.”

“Hvorfor er dannethed i dag noget de fleste mennesker føler de ejer og udviser når de siger ‘Man skal gå efter bolden, men ikke efter manden’ og ‘Man skal ikke kaste med æbler når man selv er et skrog’. Det rigtige at sige er bare: ‘Der skal være et vist niveau’.”

“De paroler generer mig, fordi de gør dannelse til noget trivielt.”

“De paroler provokerer mig, fordi de bringer mig i en selvtvivl der er helt ude af proportioner med virkeligheden hver gang jeg fx skal forholde mig til politikere.”

“Jeg får lyst til at bryde ud.”

“Jeg bliver overdrevent aggressiv.”

“Samtidig er jeg hunderæd.”

“Hunderæd for at havne i en situation hvor jeg skælder andre mennesker ud, uden endda at tro på hvad jeg selv siger, uden at kunne stå inde for det.”

“En situation der selvsagt er uanstændig for dem jeg skælder ud på såvel som for mig selv.”

Bruno Koklópo lægger brillerne fra sig på podiet. Han ser enormt flot ud uden briller, hvilket får to kinesere til at begynde at fotografere ham. Mads Petersen annoncerer at der nu vil være en kort spørgerunde.

Hvad er i dine øjne ved at sønderrive vores globale samfund?

“Udbredtheden af forestillingen om at vi som demokratiske borgere ikke er forpligtet til at sammenstykke og udbrede nuancerede personkarakteristikker baseret på vidnesbyrd fra de højreorienterede politikeres ungdom, selvsamme politikere som i øjeblikket har magten mange steder i verden og som stiller noget dårligt op med den og trækker alt for mange billige stik hjem.”

Ud fra en betragtning om at overklassebaggrundsloyalitet ikke er et hak bedre end bandeloyalitet?

“Ja. Blandt andet.”

En politiker skal være dannet, mener du?

“Det jeg er ude efter, er ikke de modbydelige handlinger og personegenskaber, men udelukkende de onde og de gode. Det er ikke en inkvisition.”

Kan det lade sig gøre uden at gå efter manden i stedet for bolden?

“Der skal være et vist niveau.”

Politikere er ikke hyggelige kendisser på linje med folk fra underholdningsindustrien. Politikere står med vores liv og vores fremtid i hænderne. Derfor kan det forekomme helt uvæsentligt hvad dem der har drukket en øl med vores politikere gennem tiden har gjort sig af forestillinger om vedkommende.

“Men det er det bare ikke. Man skal ikke være professor for at opleve et andet menneske nuanceret. Det er noget livet gør os alle til top-trænede specialister i.”

Previous articleNy bog: Per og Dyveke
Next articleBrando Dalfrøcies erindrer ved hjælp af bast
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)