Home Non-categorized Ny bog: Det er altså mit telt

Ny bog: Det er altså mit telt

884

Det rædselsfulde er sket. Fendrik Fese Tilíber har flere psykiatriske diagnoser og er forpint af forbigående uvirkelighedsfornemmelser blandet med angst. Han er taget alene ud i naturen hvor han er “den underlige” på shelterpladsen. Da han kommer tilbage fra “en pragtfuld, men meget kort vandretur” er der to handicappede der boller i hans telt. Fendrik stikker hovedet indenfor hvor de handicappede forsøger at dræbe ham. Om aftenen ved bålet fortæller de hver et essay. Der hældes kaffe op og spises hjemmebag men i busken lurer der nye problemer: En stolt brandmand, der er død for mange år siden, hører de vanvittige ordstrømme og pågriber alle tre personer og bærer dem igennem skoven. Alle fire skriger. Alle fire lugter. Alle fire er nyklippede. Det er en meget stresset, men god, handling, for i denne skov og på netop dette tidspunkt afvikler kommunen et orienteringsløb der får de fire ophidsede til at koncentrere sig om ting der viser sig at være af ikke ringe betydning. Det er ting de ikke i deres vildeste fantasi havde drømt om kunne have en beroligende virkning på dem. Kort, kompas, romaner og den vidunderlige Leif Takhøj, der er blevet opereret for brystkræft. På denne måde får de samlet sig og en almindelig “stuehandling” kan tage sin begyndelse. Fendrik finder ind bag sit udtalte vanvid, de handicappede finder ind bag deres handicaps, brandmanden lærer at leve med at han er død og pragtfulde Leif finder nye sider af sig selv. Undertiden bliver hykleriet og selvudviklingen kvalmende, men jeg elskede denne bog for dens porøsitet.

Previous article“Hvis jeg kunne sætte en flot plakat op i alle landets golfklubber skulle overskriften lyde…”
Next articleLæserbrev: Hvad sker der med mine evner som dansk forfatter hvis jeg forholder mig analyserende til Urban Svikkers diktion?
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)