Hej. Jeg er den eneste dansker der kan analysere en situation i kærlighed. Det er min profession. Der er nok af situationer at tage af. Jeg glæder mig over det jeg kan. Jeg er opmærksom på, at det er en følelse som deles af mange, det med at være den eneste dansker der kan dit og dat.
Hvis ikke man kan analysere i kærlighed så skal man kende sin plads og ikke sig selv. Rent intellektuelt. Rent menneskeligt. Færdig.
En intellektuel som jeg er kærlig, medlidende, umiddelbar og lyttende. En intellektuel tager ikke sine medmennesker alvorligt uden videre med henvisning til et halvtomt ord som respekt og slet ikke hvis disse medmennesker ikke ”underholder” med deres umiddelbare kærlighed når de er ude blandt folk men blot forholder sig halvbedøvet feministisk ”forstående” til andre mennesker. Der er en væsentlig nuanceforskel mellem at skrive besk og være bitter. Den hyggeforstående vil altid bekrige den intellektuelle ved at ophæve denne nuance med pladdertale fordi vedkommende ikke fatter den i sin røvkedelige, umandige fedterøvsattitude. De ting et sådant menneske drømmer om er først og fremmest magt. De fleste mandeskvat der tror de kan læne sig op af respektordet, som kun er 17 procent meningsfuldt, det henter størstedelen af sin betydning fra Menneskerettighedskonventionen som kan misforstås i det daglige og ikke har meget med den daglige og øjeblikkelige kærlighed at gøre, glemmer at de er vrag, erkender det ikke, men vi er alle vrag der har brug for Nåden.
