Home Non-categorized “En sjælden gang imellem er jeg nær ved at græde over den...

“En sjælden gang imellem er jeg nær ved at græde over den menneskelige situation”

1096

En sjælden gang imellem er jeg nær ved at græde over den menneskelige situation.

Du er kapskuleme fornuftig, sønnike!

Uvisheden i forhold til særligt opstandelsen og den himmelske retfærdighed.

At høre, at der er fromhed i ungdommen er en trøst for en gammel pirat!

At vi ikke ved, hvad der sker med os selv og vore kære i det hinsides.

Din tale er god at høre på!

At jeg ikke ved om dem, der gør mig selv eller mine kære ondt på den ene eller anden måde og jeg efterfølgende trodser både vrede og hævnlyst og vender den anden kind til, om disse handlinger virkelig straffes af de højere magter, så retfærdigheden sker fyldest og misdæderen rettes til. Jeg er den sidste til at nære skadefryd for jeg skal bede for min fjende hvilket jeg ikke forsømmer.

For alle! For alle min knøs! Den bøn var skøn at høre på! Ja. Du er nok interesseret i hvad sådan en gammel støver som jeg har bedrevet i mit liv. Jeg ejede en sæbefabrik der hed Tutti Frutti. Da alle folk i hele verden havde vasket både ansigt, hænder, fødder og hele resten af kroppen gik jeg fallit. Der var nemlig ikke tid til at vente på at folk skulle snavse sig til igen. Så tog jeg på søen. Smækkelut og ti pakker duppidut! Jeg kæntrede ud for Nord Afrika og gik i land som helt sort mand.

Hvordan kunne du blive sort?

Tilpasning. Survival of the fittest. Kane igennem Uganda. Sydafrika. Kirkeklokker. Jeg blev hvid igen. Det ene med det andet.

Følte du glæde mens du var ung?

Gudsfrygt og havsfrygt. Ligesom nu. Dengang var man mere usikker. Tommelut og dingenoter!

Previous article32-årig i 2015: ”Fugle er seje”, 55-årig i 1952: ”Fugle er hamrende interessante, Irving Petersen”
Next articleSandfærdige Palle: Det modsatte af en tyv er en afleverer
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)