”Den selvfølgelige idé, at bogen som selvfølge er adskilt fra forfatteren er lidt anstrengt, snobbet og begrænsende.”
Ikke noget nyt i det du siger.
”Skal vi ikke bare sige at det er vældig, vældig hyggeligt at man fra tid til anden kan tage noget med i seng som passer til ensomheden og stimulerer livsappetitten, udsynet og fornemmelsen for nuancer. Hvorfor skal vi hæve bogen op til noget særligt?”
Heller ikke det bringer ny erkendelse til Den Anden Avis’ spalter.
”Jeg mener, at jeg som regel kan se hvad forfatteren er for et skummelt kvaj ud fra bogen.”
Hørt før.
”Jeg hader andre forfattere som pesten.”
Hvor originalt. Kan man hade en anden person samtidig med at man vil den anden det bedste?
”Ja. Det er i grunden mærkeligt. Men selvfølgelig er svaret enkelt: ja!”
Banalt.
”Forfatteren går i smadder af at skrive en bog.”
Selvindlysende.
”En vellykket roman bliver forfatteren syg af at skrive. Bliver bogen populær dør vedkommende, ja, mere end det. Lidelserne bliver så enorme i flere dage efter tæppet på denne måde trækkes frem og tilbage i dybt ubehagelige ryk.”
Hihihihi!
”Han eller hun burde ikke beskæftige sig med den slags, med at skrive bøger.”
Jamen hvis forfattere ikke længere skal skrive bøger, hvad i alverden skal de så lave?
”De skal ikke være isenkræmmere, i hvert fald.”
Hvorfor egentlig ikke?
