Jeg må indrømme at jeg, før læsningens påbegyndelse, gjorde mig en del tanker om hvorfor diwlen titlen på denne roman består af et navn og et udråbstegn, for den hedder “Leopold!” Jeg tænkte at det enten var et tilråb eller en kalden på, men det viste sig at være selve karakteren Leopold der råbte Leopold til læseren og tilmed så højt at udråbstegnet var mere end passende. Dermed var råbet en art hallucinatorisk præsentation som for både Leopolds og forfatterens vedkommende på grund af udråbstegnet og manglen på efterfølgende ord må kaldes akavet hvis ikke ligefrem genert. Men her var det naturligt for mig at stille det generelle spørgsmål om en romankarakters udsigter til og muligheder for at lære sin læser nærmere at kende. Jeg tror det er muligt. Godt gjort, Ragnar Tidsvekunsa!
