Home Non-categorized Ny bog: Dyrskuet

Ny bog: Dyrskuet

890

I denne trilogis første del, Flugten, flygtede alle karaktererne ud af bogen fordi den var så elendigt skrevet. Det blev derfor mest til naturbeskrivelser og blanke sider. I anden del, Dyrskuet, har forfatteren fanget nogle sagesløse der besøger Roskilde Dyrskue og stoppet dem ind i bogen komplet imod deres vilje. At bogen starter med en mand der sidder på en væg finder jeg derfor lidt kejtet. Hvad laver han?, hvorfor? og hvor længe? Bogen synes allerede på midtersiderne at antyde at manden eksisterer og findes og alt muligt og det synes jeg var et godt fortællegreb eller en god fortælleteknik eller, ja, bare en god idé. Ydermere hævdes det at han vil blive ved med at hænge der efter bogen er slut. Dette forekommer ikke utænkeligt for den der kender lidt til Niels Christian Beethovens øvrige forfatterskab, men skal du og jeg ikke tage ud og redde ham? Skal vi tage madpakker med? Manden hedder i bogen Erik Looof men i virkelighedens verden hedder han Pernille Loftergren. Ligesom nisser lever han af grød men hvor nisser bebor alle denne verdens lofter findes Pernille Loftergren kun i 69.000 nummererede eksemplarer med medfølgende celluloidindpakning. Jeg styrtede ud, efter endt læsning, og købte et eksemplar, men næste morgen lå der bare en seddel: “Jeg er styrtet ud for at bolle”. Hvad for en slags vare er det? Jeg blev selvfølgelig overrasket men tillige følte jeg mig tryg. Tryg ved at han nok skulle få sig det knald. Tryg ved store dele af verden. Har du besøgt Karlsruhe på en dejlig junidag?

Previous articleUord: Behov
Next articleLæser: Jeg har givet mine kartofler til Tyskland
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)