Kirstenvig og Steenvig rødmer da de modtager mig på den bizarre kyst hvortil jeg er ankommet i græsk elefant. Et såkaldt rødmende ægtepar. Fulde af bøssejokes. Jeg betragter solnedgangen. De rødmer igen. Vi traver ad den smalle sti op til huset som er væk da vi ankommer. En tolder dukker op bag busken og forlanger at se mine papirer og bagage. Jeg har mange papirer med. Mere end to bunker. De giver et dækkende billede af min identitet. Kirstenvig og Steenvig rødmer igen. I forhold til min identitet, en variant af rakkum med tolv streger, overraskes de omkringstående da de ser indholdet af min kuffert: udelukkende varmblodige løg, til lejligheden forgiftet af en smattet fiskepind. Uhyremad. Jeg telefonerer. Kirstenvig og Steenvig rødmer. Uhyret har gemt sig bag en opretstående indianer, som må lægge sig ned for at det kan få plads. Hækkene beskæres og tomten ryddes for kviste og visne planter, men der er stadig ikke plads nok. Motorsaven må frem mens uhyret filer negle. Forsiderne ryddes hvilket blot bevirker at udyrets rygte vokser. Hvis vi både skal finde plads til uhyrets og dets rygte, der hører naturligt sammen med det, må vi rydde den ubebyggede nabogrund. Så kommer postbuddet forbi. Kirstenvig vil i Bilka.
