Home Non-categorized Kvat tog et år fri, men ingen forstår hans beretninger

Kvat tog et år fri, men ingen forstår hans beretninger

870

”Vi er to måneder inde i mit friår. Jeg befinder mig i en kano med et græskar.”

”Tre måneder senere står jeg i en iskiosk med en kortvarig uvirkelighedsfornemmelse der giver plads for en varm aha-oplevelse. Jeg leder efter peber og finder det.”

”Halvvejs inde i mit friår. Jeg køber mel for 1000 kroner. En bille lander på mit ærme.”

Folk har været meget nysgerrige omkring hvad dylen du gik rundt og lavede?

”Folk har presset mig.”

Presset?

”Forsøgt at låne penge.”

Måske sparer de op til et friår?

”Hvad mener du? Jeg har så absolut ikke formået at videreformidle hvad jeg oplevede. For øvrigt: Hvordan kan de eftertragte noget så absurd latterligt som at tage et friår?”

Vil du dermed sige at din erfaring har gjort dig til modstander af friår?

“Til fortaler for friliv.”

Du lyder tosset.

“Alle mennesker er tossede.”

Det virker som et temmelig kaotisk forløb. På et tidspunkt møder du, forklædt som slagtersvend, en klassisk pianist med flygel ude på en eng.

”Meget filmisk.”

Det må man sige.

”Ja. Det var flot.”

Og nu rejser du rundt i landet og advarer folk om friår.

”Ja.”

Af hvilken grund?

”Prøv at sammenligne disse to fotografier af mig. Det ene er taget ved friårets begyndelse og det andet ved slutningen.”

Så kan vi fortælle læserne at du på det første fremtræder optimistisk og usamlet og på det andet ligner du en mellemting mellem den aldrende Grundtvig og en pakke gær. Men nu jeg sidder overfor dig kan jeg da godt finde på at spørge dig hvorfor ingen af portrætterne ligner dig?

”Det er fordi det er en anden.”

Men du har netop sagt det var dig.

”Jo, men jeg ville ikke være mig uden Grundtvig og en pakke gær.”

Det giver mening.

”Gør det?”

Fuldkommen.

”Hm.”

Hvorfor sidder du med en legetøjsbil i munden?

”Lejlighedsvis.”

Hvad?

”Jeg tager den ind lejlighedsvis. Se. Nu tog jeg den ud.”

Ah!

”En jeep.”

Ok. En meget gammeldags jeep.

”En jeep ikke desto mindre.”

Previous articleNye oplysninger om Niels Christian Beethovens aparte opførsel i sølvminen: Fjernede sig baglæns gennem mælk
Next articleHun er helt klart flot
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)