Det var ikke mange i Robotskifte der forstod alt hvad Allan Fattig sagde og gjorde, men eftersom han havde boet længst tid i flækken med de fem huse, gennemskåret af motortrafikvejen, lagde man sig efter ham. En dag flyttede en kvinde ind i nummer tre. Det var ganske vist at hun var sød. Hun forstod ved underskrivningen af skødet, en bleg februardag hvor månen tikkede udmattet, at indbyggerne talte tre bagere, men her kom hendes ivrige uforknythed hende til hjælp. Hun dekorerede simpelthen deres huse med spaghetti. Allan Fattig hed noget mærkeligt og det var Allan. Fattig var et slægtsnavn der var opstået tilfældigt i hans oldefars hoved en dag han vogtede får. Igennem århundrederne blev det til et meningsfuldt navn og Allans hoved lyste den dag han første gang traf Tini. Først knurrede det uden for hendes køkkenvindue. Så hørtes et kor af syngende madammer. Derpå en ubehagelig cellofanlyd som straks efter blev opslugt af et bølgebrus af lige dele angst og velforankret vildskab. Hun sad og så porno på en kæmpe skærm. Hånden havde hun nede i trusserne og med den anden masserede hun først det ene og så det andet bryst. Det blev det smukkeste Ivan i sit liv fik at se og det varede kun et øjeblik. Her har jeg upåagtet set en fantasi sagde Ivan til sig selv og overførte straks denne nådegave til høvedet i nummer fire der havde delt sin frokost med ham førend Ivans vej igen gik mod storbyen. Den venlige tanke nåede Allan og en ny horisont var hans løsning. Opvaskebørsten blev lagt ved køkkenvaskens rand. Han ænsede aldrig at det lyste omkring ham men Tini og han blev livskammerater på grund af en bøf.
