Home Non-categorized Brando Dalfrøcies’ skriblerier fra i torsdags

Brando Dalfrøcies’ skriblerier fra i torsdags

839

En ung kvinde danser alene bag kameraet. Publikum kan derfor ikke se andet end et birketræ. (Håber, det giver mening.) Så kommer en kæltring løbende forbi. Dernæst stilhed. Ny scene: Tre gæs lander i en skovsø. Skån publikum for billeder af strømmende vand. Det er set så mange gange før. Ny scene: Tre fraklip med tre genstridige børn, der ikke gider være med i filmen. Ny scene: Månen hænger i tusmørket. Ny scene: Kegler der vælter på et billardbord. Kvindestemme: Du væltede keglerne. Mandestemme 1: Jeg har lyst til en sodavand. Mandestemme 2: Den betaler jeg, fordi du væltede keglerne. Mandestemme 1: Så siger jeg mange tak. Ny scene: En bil dytter i tusmørket på villavejen. Ny scene: En 17 årig ung mand der kaster op i toilettet. Mand banker på og kigger ind: Jeg skulle bare sige, at de spiller billard nede på pubben og at tre gæs er landet i skovsøen. Den unge mand: Gå ud i haven! Manden: Mener du at gæssene og pubfolkene er i haven? Jamen så venter jeg med at tænde juletræet. Den unge mand: Jeg mener ikke noget som helst. Jeg kom til at sige forkert, fordi jeg står og brækker mig. Manden: Jeg elsker hende. Den unge mand: Hold kæft! Ny scene: To borgmestre omfavner hinanden. Over dem, på nogle tåbeligt byggede planker, står to statsministre og omfavner hinanden. Statsminister 1 hvisker ømt: Jeg har aldrig elsket dig så kraftigt oven på to borgmestre. Borgmester 1 råber op til statsministrene: Kan vi så få noget ro?!

Previous articleDigt, med de ting jeg altid siger
Next articleBrando Dalfrøcies smidt ud af Følelsernes Parti
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)